Dansk model truet af EU-jura
EU-kommissionen lægger op til at efterligne den danske succes, der kombinerer fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet. Men samtidig risikerer EF-domstolen at smadre grundlaget for den danske model.
Hvis EF-domstolen forbyder blokader af virksomheder, der ikke vil tegne overenskomst, fjerner man samtidig en af de søjler, den danske model hviler på, sagde arbejdsmarkedsforsker Jesper Due på gårsdagens høring.
(Arkivfoto)
Så klar var meldingen fra LO's EU-konsulent, Per Klok, da Folketingets Arbejdsmarkeds- og Europaudvalg onsdag havde inviteret til høring i Folketinget om "EU og arbejdsret". Nærmere bestemt hvordan man på den ene side kan øge fleksibiliteten på de europæiske arbejdsmarkeder, samtidig med at man giver lønmodtagerne den fornødne sikkerhed for at kunne tjene til livets ophold.
Det er det, der er lykkedes herhjemme via en kombination af korte opsigelsesvarsler, et relativt højt dagpengeniveau og en vel- og ikke mindst efteruddannet arbejdsstyrke. Også kaldet "flexicurity-modellen", som udenlandske delegationer står i kø for at studere og rose, men som EF-domstolen ikke desto mindre risikerer at underminere.
Instrumentet er den såkaldte Vaxholm/Laval-sag, opkaldt efter den stockholmske forstad Vaxholm og det lettiske byggefirma Laval un Partneri, som blev mødt med blokade af svenske bygningsarbejdere, fordi det ikke ville tegne overenskomst.
Det kollektive er basis
Som arbejdsmarkedsforskeren Jesper Due sagde ved høringen, er det kollektive aftalesystem ganske enkelt årsagen til at flexicurity-modellen fungerer. Men hvis EF-domstolen forbyder blokader af virksomheder, der ikke vil tegne overenskomst, fjerner man samtidig en af de søjler, modellen hviler på.
Så skal der ikke meget blæst til at vælte hele bygningen, aftaler vil blive erstattet af lovgivning og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet vil gå fløjten.
Eller som Per Klok formulerede det:
- Så bliver der ballade.
Grønbog
Den direkte anledning til høringen er en ny grønbog, hvori EU-kommissionen stiller 14 spørgsmål, som hvert medlemsland skal svare på. Medlemmer af Arbejdsmarkeds- og Europaudvalgene sad derfor bænket for at lytte til indlæg fra eksperter og parter. Og fra Jesper Due var anbefalingen klar:
- Oplægget fra kommissionen betoner især de individuelle rettigheder, og derfor bør Folketinget i sit høringssvar lægge vægt på, hvor væsentligt det kollektive aftalesystem er. Bare tag de igangværende overenskomstforhandlinger. Den tilpasning, der foregår til de enkelte brancher, ville man aldrig kunne opnå ved lovgivning, sagde han.