Niels håbede til det sidste
Efter 32 arbejdsår formåede Sønderborg Kommune ikke at finde et lille hul til 56-årige Niels Bjarne Nielsen.
- Jamen, jeg havde da en anelse. Jeg havde frygtet det, men også håbet til det sidste. Det gør man jo, fortæller Niels Bjarne Nielsen om fyringsrunden i Sønderborg Kommune. (Foto: Robert Attermann) Klokken er syv torsdag 25. november 2010. Niels Bjarne Nielsen står klar på materielgården i Nordborg, som han har gjort det så ofte før. Men i dag er bare anderledes. I dag skal 26 fyres i Sønderborg Kommunes Vej- og Parkafdeling.
Kollegerne skutter sig. Nogle har mistet mælet. Andre står med tårer i øjnene. Det er nu, det sker. Om lidt begynder telefonerne at ringe. Så skal de ind. Ind på kontoret og have fyresedlen.
- Så pludselig ringer min telefon. Og jeg tænker bare: Det var så dét. Så skete det.
56-årige Niels Bjarne Nielsen tager et hiv af sin smøg. Hans kaffekop er halv tom. Akkurat som hans humør.
Noget at stå op til
- Jamen, jeg havde da en anelse. Jeg havde frygtet det, men også håbet til det sidste. Det gør man jo.
- De fortalte mig, at mine arbejdsopgaver var nedlagt, og spurgte mig, om jeg havde noget at sige. Men hvad skulle man sige? Jeg gik udenfor. Nogle græd. Det gjorde jeg også. Alle de øjne, der kigger på en. Og så måtte jeg tage hjem. I hvert fald den dag. For de kuede mig ikke mere, end at jeg kom på arbejde næste dag.
Alvorlige rygsmerter og en svær periode, indtil han fik fleksjob, har tæret på psyken. I dag er Niels Bjarne Nielsen på lykkepiller.
- Arbejde hænger ikke på træerne for sådan en som mig. Jeg kan klare fire til fem timer om dagen. Og så tænker jeg: "Nu har kommunen kunnet bruge mig i 32 år. Så kunne de da godt have fundet et hul til mig."
Prøver at bevare gejsten
For Niels Bjarne Nielsen kan alt og lidt til. Er der en radiatorventil, der driller, så ordner han det. Han fikser cyklerne, som kollegerne bruger i arbejdstiden. Er der et toilet, der går i udu, så reparerer han det.
- Nu skal de ud i byen og købe en vvs-mand eller en anden til det arbejde. Det bliver dyrere. Men det finder de vel ud af.
Han har meldt sig i jobbank. Og prøver så vidt muligt at bevare gejsten.
- Det, der holder mig oppe, er kollegerne, der forstår mig. Og jeg synes også, det er pragtfuldt at stå op til noget om morgenen. Det er derfor, jeg er blevet ved.
Niels Bjarne Nielsen ser op fra sin kaffekop. Han tager foråret med, men 30. juni er det forbi mellem ham og kommunen.
Læs også om Bente, der brugte fyresedlen som et spark til at komme i gang med en uddannelse.