Lad de unge betale for at bo hjemme
Det er helt i orden at bede sin 18-årige teenager om at betale til husholdningen, hvis han eller hun selv tjener penge, mener jurist og økonom Mette Reissmann.
Hvis din hjemmeboende, 18-årige teenager tjener penge, så er der ikke noget galt i, at han eller hun spytter lidt i husholdningskassen, mener økonom og jurist Mette Reissmann. (Foto: Colourbox)
- Selvfølgelig kommer det an på, hvor mange penge forældrene har. Men som udgangspunkt er det kun rimeligt, at den unge bidrager til husholdningen, hvis han eller hun for eksempel får s.u. eller lærlingeløn, forklarer Mette Reissmann.
- Der er jo nogle forældre, som virkelig har behov for de penge, fordi børnepengene slutter, når barnet er 18 år, og indtil da har forældre ifølge lovgivningen forsørgerpligt over barnet. Men når barnet er over 18, er det jo myndigt og har stemmeret, kan få kørekort, optage lån og endda komme i fængsel, så hvorfor ikke også lære, at der også er noget, som hedder faste udgifter her i livet.
Hvor meget man lader sin unge teenager betale, mener Mette Reissmann må være op til den enkelte forælder at vurdere, men hun nævner et gennemsnit på 1.000-1.500 kroner alt efter teenagerens indtægt.
Lær dine børn om økonomi
At lade sin teenager betale for at bo hjemme hjælper ikke kun husholdningen, men det hjælper faktisk også den unge, fordi han eller hun får en forståelse for, at der månedligt er faste udgifter, som skal betales, før man kan købe pjank og pjat, mener Mette Reissmann.
- Det er faktisk en værdifuld og væsentlig kompetence at lære sine børn om økonomi og for eksempel at lægge et budget helt på linje med at lære dem at være høflige og opføre sig ordentligt. Jeg kan kun sige, at de unge faktisk meget gerne vil lære om det, siger Mette Reissmann, der erfarer, at mange voksne ikke ved, hvordan man lægger et budget.
- Jeg tror, det hænger sammen med nutidens generation af velstand. De sidste 10-20 år har vi jo haft masser af forbrugsgoder og lånemuligheder, forklarer Mette Reissmann.
- Jeg er jo generationen, som er vokset op med sætningen: Tror du, der vokser pengetræer i haven? Min generation har oplevet stor arbejdsløshed i 1970'erne samt fattigfirsene.
Gå økonomien efter
Mette Reissmann har sammen med fire andre udviklere lavet et gratis netprogram, som kan give et godt indblik i, hvor lønnen bliver af. Programmet hedder www.spiir.dk, og det er ifølge Mette Reissmann en online- kategoriseringsmaskine, som grafisk viser, hvad dine penge er blevet brugt til.
Programmet bliver forbundet med brugerens netbank, så man visuelt kan se, hvor mange penge der er gået til damefrisør, kioskbesøg og andre indkøb. Det er især rettet mod unge, fordi mange ikke er klar over, hvilket stort forbrug de har, og fordi det ifølge Mette Reissmann er vigtigt at få syn for sagen på, at man ikke skal bruge mere, end man har.
- Så kan man få sig et chok og tænke: Har jeg virkelig brugt så mange penge på taxa i sidste måned? forklarer Mette Reissmann og understreger, at når man rent grafisk kan se, hvordan pengene er blevet forvaltet, har det en større chokeffekt end et kontoudtog fra banken.
- Det er jo i sidste ende et forældreansvar at lære børn om penge, men vi har udviklet dette gratis program, fordi vi ved der er et behov, og fordi vi gerne vil hjælpe folk med at få styr på økonomien.