Mugabe presses både indefra og udefra
Zimbabwes præsident er kommet alt andet end styrket ud af de seneste ugers voldelige angreb på politiske modstandere
Præsident Robert Mugabe har endnu ikke skabt det Zimbabwe, som han ønsker. Derfor er han nødt til at blive ved. Han har imidlertid fuldstændig tabt kontrollen med, hvad der sker i hans land, mener 3F-konsulent Gitte Vesterlund. (Foto: Scanpix)
Så alt ligner vel sig selv i den nation i Afrika, der for 27 år siden i forbindelse med uafhængigheden havde de mest frugtbare fremtidsudsigter med en veluddannet befolkning, et frugtbart land, en udbygget infrastruktur og en fantastisk goodwill fra omverdenen?
Nej, det ligner ikke længere sig selv. Robert Mugabes stadigt voldsommere anvendelse af vold for at fastholde magten synes at have nået et punkt, hvor han mødes af modstand fra hidtil trofaste loyale i både ind- og udland.
At USA, Storbritannien, EU og Australien fordømmer Mugabe er ikke nyt, og det forandrer intet i forhold til Mugabes position. Det nye er imidlertid, at kritikken nu kommer fra mange af hans sorte brødre i Afrika, der hidtil har holdt hånden over ham.
Ghanas præsident John Kufuor, der i øjeblikket er formand for AU, African Union, kalder situationen bekymrende og appellerer til Mugabe om at overholde landets lovgivning og menneskerettighederne. I et interview har han oplyst, at også indflydelsesrige præsidenter som Nigerias Olusegun Obasanjo og Sydafrikas Thabo Mbeki har prøvet at øve indflydelse på Mugabe.
- Men de mødte hård modstand, lyder det fra Kofour.
Der lyder også relativ hård kritik fra lande i det sydlige Afrika som eksempelvis Nambia, Tanzania og Zambia.
Det stille diplomati en fiasko
Hidtil har Sydafrika, Zimbabwes store nabo mod syd og største handelspartner, valgt det stille diplomati. Hidtil uden held.
Spørgsmålet Zimbabwe er derfor nu ved at blive et indenrigspolitisk tema i Sydafrika.
- Det stille diplomati er en absolut fiasko, og det er på tide, at vores land gør Mugabe klart, at han på ingen måde er en ven, siger således en talsperson fra det store oppositionsparti DA, Democratic Alliance.
Partiet opfordrer derfor det regerende ANC til ikke at invitere Mugabe eller andre fra hans Zanu-PF til kongresser, møder og konferencer i Sydafrika.
- Det er på tide, at regeringen, SADC (det sydlige Afrikas samarbejdsorganisation) og AU erkender, at vi alle har et ansvar for vores brødre og søstre i Zimbabwe, som lider af sult og undertrykkelse af menneskerettigheder på grund af Mugabe, siger DA.
Det indre pres
Også i Mugabes hjemlige magtbase - i partiet Zanu-PF - som er hans værk, opleves der nu opposition.
Det er ikke lykkedes ham at opnå partiets tilslutning til en forfatningsændring, som skal forlænge præsidentperioden med to år til 2010, så der kan holdes præsident- og parlamentsvalg samtidig. Hverken partiets kongres i december eller det efterfølgende centralkomitemøde i begyndelsen af i år har villet ændre forfatningen. I stedet har den 83-årige Mugabe ladet forstå, at han i så fald kan føle sig nødsaget til at gå efter en ny femårig præsidentperiode ved valget i 2008. Det er udtalelser, som er mødt med en påfaldende tavshed fra partiet.
Fortsat kompromisløs linje
3F-konsulent i det sydlige Afrika Gitte Vesterlund ser en direkte linje fra den uforsonlige frihedskæmper Mugabe til den uforsonlige præsident Mugabe.
- Jeg vil ikke begynde at tolke Mugabes tanker, for det tror jeg er meget, meget svært. Men han har jo altid været en meget kompromisløs person, og han har altid villet nå den totale sejr. Han blev presset til Lancaster-aftalen. Han ønskede den totale militære sejr over de hvide koloniherrer. Man kan se hans reaktioner i direkte forlængelse af det. Han har endnu ikke skabt det Zimbabwe, som han ønsker. Derfor er han nødt til at blive ved. Han har imidlertid fuldstændig tabt kontrollen med, hvad der sker i hans land. Tingene bliver værre og værre, og han har ikke længere nogen fornemmelse af, hvad folk mener.
Udadtil fastholder Mugabe den hårde og uforsonlige tone overfor alle kritikere, som bliver gjort til koloniherrernes lakajer. Flere udenlandske ambassadører i landet er direkte truet med at blive smidt ud, hvis de blander sig i Zimbabwes "interne anliggender".