Spænder ben for frafaldsløsning
Regeringen har forsømt at beregne, hvad tiltag i erhvervsskoleforliget, der blandt andet skal mindske frafald, koster. Samlet set rækker pengene ikke, og det er helt uacceptabelt, mener S.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini pointerer, at der isoleret set er givet de 300 millioner kr., men at regeringen samtidig skærer andre steder på erhvervsskolerne og dermed udhuler beløbet. (Arkivfoto)
- Ingen aner reelt, om der er bevilget ressourcer nok til skolerne, men alt tyder desværre på, at pengene ikke rækker. Det er katastrofalt, set i lyset af det massive frafald blandt de unge, siger 3F forbundssekretær Per Christensen.
Må stjæle fra undervisningen
Regeringen indgik forliget med Dansk Folkeparti, Radikale og Socialdemokraterne om ekstra midler til erhvervsskolerne, og skolerne får 300 millioner kr. i år til at gennemføre alle forslagene.
Spørger man næstformand i Danske Erhvervsskoler Lars Mahler, der også er direktør på Aalborg Tekniske Skole, er der ikke penge nok.
- Initiativer som mentorer, psykologhjælp og coaches mindsker frafaldet, men desværre er skolerne nødt til at tage pengene fra undervisningen. Jo mere vi tager fra undervisningen, jo mindre tid er der til eleverne, jo flere problemer får de, og jo større risiko er der for frafald, siger Lars Mahler.
Helt uacceptabelt
Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini pointerer, at der isoleret set er givet de 300 millioner kr., men at regeringen samtidig skærer andre steder på erhvervsskolerne og dermed udhuler beløbet.
- Vi har en del forskellige beregninger, der viser, at regeringen samlet set skærer på skolerne, så der er tale om et væsentligt mindre løft end aftalt i forliget, og det er helt uacceptabelt, siger hun.
Mentorer koster
Hun understreger, at hvis skolerne skal løftes med mentorordninger og andre gode initiativer, så koster det.
- Så nytter det ikke, at regeringen giver med den ene og skærer med den anden hånd. Det bliver et politisk slagsmål nu, siger Christine Antorini.
I Venstre oplyser den nyvalgte uddannelsesordfører Anne Mette Winther Christiansen, at hun endnu ikke har haft mulighed for at sætte sig ind i problemstillingen.
- Derfor har jeg umiddelbart ingen kommentarer, men jeg vil kigge på sagen nu, siger hun.
Gode forslag - uden regning
Der ligger et grundigt forarbejde til grund for de mange ændringer, og Per Christensen ærgrer sig over, at regeringen springer i målet.
I 2005 nedsatte regeringen det såkaldte Fremtidsudvalg, der kom med en række forslag til forbedring af erhvervsuddannelserne, som førte til mange ændringer i loven.
- Udvalget blev pålagt, at forslagene skulle være udgiftsneutrale, og der blev ikke regnet på økonomiske konsekvenser. Altså en masse gode forslag, som regeringen bare ikke vil have sat pris på, siger Per Christensen.
Få det nu undersøgt
Per Christensen påpeger, at 3F ønsker flere penge til erhvervsuddannelserne.
- Det nytter jo ikke en pind, at skolerne er nødt til at tage ressourcer fra den almindelige undervisning. Det er ikke en kvalitetsforbedring, men blot udtryk for at man flytter rundt på problemerne, siger han.
Han understreger, at det vigtigste her og nu er at få beregnet, hvad alle de nye og gode forslag reelt koster og så give skolerne de økonomiske rammer, der reelt skal til.