3F efterlyser mere praktik til lærlinge

3F siger nej til adgangsbegrænsning på erhvervsuddannelser. Til gengæld bør uddannelserne være mindre boglige og mere praktiske, foreslår 3F.

3F afliver al snak om adgangsbegrænsning på erhvervsudannelserne og efterlyser mere praktik til de bogligt svage elever. (Arkivfoto)3F afliver al snak om adgangsbegrænsning på erhvervsudannelserne og efterlyser mere praktik til de bogligt svage elever. (Arkivfoto)

Erhvervsuddannelserne skal ikke optage en enhver idiot, som folkeskolen har forsømt at lære at læse og regne. Det mener studiechef ved Københavns Universitet Jakob Lange. Han gør sig samtidig til talsmand for, at der skal indføres adgangskrav for bogligt svage elever til erhvervsuddannelserne.

3F er helt uenig og siger nej til adgangsbegrænsninger.

- Vi erkender problemet, nemlig at folkeskolen sender unge ud uden de kvalifikationer, der skal til for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er selvfølgelig en falliterklæring for folkeskolen. Vi tror bare ikke, at problemet løses med snuptagsløsninger. Heller ikke adgangsbegrænsning, siger 3F’s forbundssekretær Per Christensen.

Han mener, at de langsigtede løsninger i folkeskolen blandt andet er, at undervisningen skal tage højde for, at vi har forskellige måder at lære på.

Folkeskolen skal kunne udfordre de praktisk anlagte elever.

Mere praktiske skoler

Per Christensen er enig i, at det ikke duer at en masse unge falder fra erhvervsuddannelserne, fordi de ikke kan følge med og opfylde de krav, der stilles på uddannelserne.

- Det giver store nederlag. Og her hviler et stort ansvar på ungdommens uddannelsesvejledning (UU) ude i kommunerne. Det er deres opgave at få øje på de unge, der vil få problemer, og guide dem videre til produktionsskolerne og erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og på den måde sætte dem i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse, siger Per Christensen.

Han mener også, at erhvervsuddannelserne selv har et ansvar.

- I sin kerne er de jo praktiske uddannelser. Eleverne må ikke møde teori og bogligt terperi, når de begynder på teknisk skole. Efter 9 eller 10 års boglig skolegang har de brug for at få fingrene ned i virkeligheden. Det skal erhvervsskolerne indrette sig på. Og lige netop det er jo formålet med de særlige grundforløb, vi kommer til at se efter sommerferien. Dem har vi store forhåbninger til, siger Per Christensen.

Svage og stærke

Per Christensen peger på, at det især er unge med anden etnisk baggrund end dansk, som har det største frafald på erhvervsuddannelserne.

- Vi skal holde op med tale om de ”svage” elever. De er kun svage, hvis de måles med en bestemt, boglig målestok. Mange af dem er stærke nok, og det er uddannelsessystemets opgave at udfordre dem på de områder, hvor de er stærke, og give dem sejre i stedet for nederlag. At udelukke dem via adgangskrav er ingen løsning – slet ikke, fastslår Per Christensen.