Psykisk knas afsløres som aldrig før

Arbejdstilsynet afslører stadig flere virksomheder med problemer i det psykiske arbejdsmiljø, viser helt nye tal efter første år med skærpet fokus på, hvordan vi har det med hinanden på arbejdspladsen.

 (Arkivfoto: Søren Zeuth.) (Arkivfoto: Søren Zeuth.)

Problemer med det psykiske arbejdsmiljø kommer nu for alvor frem i lyset, efter at Arbejdstilsynet fra 1. april sidste år begyndte at spørge ind til det, hver gang de besøger en virksomhed.

Det viser helt nye tal for 2007.

For selvom antallet af gennemførte screeningsbesøg sidste år faldt med næsten 5.000, og besøgene skete inden for bygge og anlæg, der generelt ikke har de store problemer på dette område, så blev 657 virksomheder grebet i ikke at leve op til lovgivningen.

Det er mere end en fordobling i forhold til året før, og fortsætter udviklingen fra de første fire måneder i år, når tallet inden udgangen af 2008 op på 1.200 virksomheder, der får besked om at gøre noget ved problemerne.

- Tallene viser, at det var vigtigt og helt rigtigt at sætte samme fokus på det psykiske arbejdsmiljø som det, vi har på alle andre arbejdsmiljøproblemer. Og vi er glade for, at vi nu har fundet metoderne, der får problemerne frem i lyset. For problemer med det psykiske arbejdsmiljø er et af vores største problemer, når vi snakker nedslidning og udstødning fra arbejdslivet, siger direktør i Arbejdstilsynet Jens Jensen.

Bedre til at spore problemer

Selvom tallene samtidig indeholder de afgørelser, der er et resultat af at det psykiske arbejdsmiljø fra oktober sideløbende blev et særligt indsatsområde navnlig inden for plejeområdet, så er der ingen tvivl om, at Arbejdstilsynet også er blevet mere sikker på hånden, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø.

Der bliver truffet flere og flere afgørelser, mens antallet af vejledninger falder.

Og havde det ikke været fordi, Arbejdstilsynet sidste år også skulle oplære 115 nye medarbejdere ved hjælp af de mere erfarne tilsynsførende, kunne tallene meget vel have langt højere.

- Der er altid en indkøringsperiode, men der er ingen tvivl om, at værktøjerne er de rigtige. Spørgeskemaerne har gjort det nemmere for de tilsynsførende selv at kunne afdække problemernes omfang og træffe afgørelser. Og den er stadig voksende. Det viser udviklingen, siger Jens Jensen, som samtidig understreger, at det helt afgørende stadig er, hvilken branche tilsynet besøger.

- Der er himmelvid forskel på, om det er bygge og anlæg, eller plejeområdet, vi besøger. Endelig er der alt det, tallene ikke viser. Nemlig de mange virksomheder, der af sig selv skærper opmærksomheden på det psykiske arbejdsmiljø, fordi de ved, at en dag kommer vi og spørger til det.

Tal på det psykiske arbejdsmiljø







Ny side 1































 




2006




2007




2008




Afgørelser




275




657




402




Vejledninger mm.




1533




1122




346




Ialt




1808




1779




748








* Jan-apr. 2008 - 4 måneder.
(Kilde: Arbejdstilsynet)

3F: Nu bør alle tage fat

I 3F mener miljøkonsulent Palle Larsen, at arbejdsgivernes organisationer har brugt utroligt mange kræfter på at skælde ud over, at Arbejdstilsynet overhovedet skulle blande sig i arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø.

Derfor glæder han sig over, at problemerne er kommet for dagens lys.

- Nu er problemerne kommet frem, og det er forudsætningen for at få gjort noget ved det. Og det bør få arbejdsgivernes organisationer til at signalere til deres virksomheder, at her er altså noget, de skal få bragt i orden. For det allerbedste vil være, at virksomhederne af egen drift tager fat på problemerne.

Detaljer om det psykiske arbejdsmiljø







Ny side 1









































Reaktionstyper indenfor psykisk
arbejdsmiljø



2007

april-december

(9 måneder)


2008

januar-april

(4 måneder)


Rapport om psykisk arbejdsmiljø



461



363



Påbud med frist



45



7



Strakspåbud



27



6



Undersøgelsespåbud



22



26



Rådgivningspåbud ved alvorlige og
komplekse overtrædelser



41



42



Vejledninger



676



346







(Kilde: Arbejdstilsynet)