Arbejdspres trykker stemningen på jobbet
Det går dårligere med det psykiske arbejdsmiljø i de fleste brancher. Det viser en rundspørge blandt 37 tillidsrepræsentanter, som Ugebrevet A4 har foretaget. Især arbejdspres og omlægninger bidrager til at forværre det mentale klima. Mange virksomheder får ikke taget ordentlig hånd om problemerne, mener en ekspert.
Over halvdelen - 21 - af de 37 tillidsmænd mener, at det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads er blevet dårligere de senere år. Og det gælder en bred vifte af faggrupper som lærere, portører, slagteriarbejdere og elektrikere.
Kun 4 af de 37 adspurgte tillidsrepræsentanter synes, at det mentale klima er blevet bedre. At der kun er små fremskridt, dokumenteres også i en undersøgelse af udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - tidligere Arbejdsmiljøinstituttet - har udført.
Undersøgelsen viser, at der fra 2000 til 2005 samlet set ikke er sket forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø. Til gengæld er der sket forværringer med hensyn til arbejde i højt tempo og ansatte, der bliver udsat for vold. Den eneste sikre fremgang at spore i perioden er bedre belønning af medarbejdere.
Dårligt psykisk arbejdsmiljø giver ofte et højt sygefravær. 26 af de 37 tillidsrepræsentanter i A4's undersøgelse oplever da også, at der er kommet flere sygemeldinger på deres arbejdsplads som følge af stress og udbrændthed.
Hårdt arbejdspres kommer ind på en suveræn førsteplads på tillidsrepræsentanternes liste over de største problemer i forhold til psykisk arbejdsmiljø. 30 af de 37 tillidsfolk - eller 81 procent - i undersøgelsen peger på arbejdspresset, og det er markant flere end for halvandet år siden, da A4 foretog en tilsvarende rundspørge. Her pegede 56 procent på hårdt arbejdspres som et stort problem.
At flere oplever at have travlt, bekræfter seniorforsker Vilhelm Borg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
- Danskerne har en tiltagende oplevelse af at være under pres på deres arbejde. De skal være mere produktive, og de bliver konstant udsat for forandringer. Når der fortsat er så mange på overførselsindkomster, hænger det sammen med de voksende krav til ansatte. Eksempelvis er det normen i plejesektoren, at man holder op, når man er 60 år, for så kan man ikke holde til jobbet længere, siger Vilhelm Borg.
Samarbejdskonsulent i CO-Industri Peter Dragsbæk slår fast, at travlhed i sig selv ikke behøver at belaste det psykiske arbejdsmiljø.
- Man kan sagtens både have travlt og have det godt på sit arbejde. Men det kræver god ledelse, for vi må konstatere, at mange har det skidt med at have travlt, siger Peter Dragsbæk.
Større omlægninger af arbejdsgange er en anden stor bidragyder til dårlige vibrationer på jobbet. Det mener 22 af de 37 tillidsrepræsentanter i A4's undersøgelse. Flere peger på, at sammenlægningen af kommuner og nedlæggelsen af amter langt fra er sket smertefrit.
Seniorforsker Vilhelm Borg siger, at undersøgelser i Storbritannien, Sverige og Finland har vist, at når man i det offentlige foretager store omlægninger, så stiger både langtidssygefraværet og antallet af opsigelser.
- En af måderne at undgå en uheldig udvikling er at inddrage medarbejderne i videst mulig omfang i processen. Den erfaring har man ikke gjort brug af i forbindelse med strukturreformen i Danmark. Her sidder rigtig mange ansatte med en fornemmelse af, at der er blevet trukket noget ned over hovedet på dem, siger Vilhelm Borg.
Læs hele artiklen på adressen http://www.ugebreveta4.dk/2007/28/Baggrundoganalyse/ArbejdspresTrykkeStemningenPaaJobbet.aspx