3F’ere er storbrugere af efterløn
3F’ere, RBF’ere og pædagoger er de faggrupper, der bruger mest efterløn, viser undersøgelse. Det understreger igen, at uddannelse giver et længere arbejdsliv, siger 3FA.
Nedslidning og høj ledighed er årsagen til, at 3F'erne tilhører de grupper, hvor flest går på efterløn. På billedet ses tre ældre medarbejdere fra Gladsaxe Kirkegård, som i kraft en god seniorpolitik har formået at fatsholde de medarbejdere, der er kommet op i årene. (Arkivfoto: Søren Zeuth)
I 2004 var 83,2 procent af KAD’erne og 71,3 procent af SiD’erne (begge grupper nu i 3F) i alderen 60-66 år på efterløn. Også andre a-kasser ligger højt, eksempelvis var over 80 procent af restaurationsbranchens a-kassemedlemmer mellem 60 og 66 år gået på efterløn.
Undersøgelsen viser også, at de højtuddannede bruger efterlønnen mindst. For eksempel var kun 27,2 procent af de 60-66-årige i Magistrenes A-kasse på efterløn i 2004.
Fordelingen er tydelig. Efterlønnen er meget populær blandt kortuddannede, mens under en tredjedel af akademikerne går på efterløn.
- Det vidste vi godt, og det er ikke mærkeligt, at eksempelvis vores medlemmer og RBF’s medlemmer, der har haft et langt arbejdsliv, går på efterløn. Det er fordi de er slidte, eller fordi de har en høj ledighed og dermed tvinges ud af arbejdsmarkedet, siger Morten Kaspersen, leder af 3F’s a-kasse 3FA.
Uddannelse forsinker tilbagetrækning
Han mener også, der ses en klar sammenhæng mellem efterløn og uddannelsesniveau.
- Undersøgelsen viser klart, at jo længere uddannelse folk har, jo mindre bruger de efterlønnen. Det er interessant, set i sammenhæng med det store politiske fokus på senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, mener Morten Kaspersen.
- Med undersøgelsen som baggrund kan man argumentere for, at uddannelse vil være en væsentlig metode til at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, naturligvis kombineret med andre tiltag som et godt arbejdsmiljø, bedre seniorordninger med videre. Så jo mere uddannelse 3F’s medlemmer får, jo længere vil de også blive på arbejdsmarkedet, påpeger Morten Kaspersen.