Efterløn skaber ikke mangel på arbejdskraft
Kommentar: Regnede vi efterlønnerne med til de arbejdsløse, ville vores ledighed komme op på 20 procent.
Der er tale om hykleri, når politikere og økonomer argumenterer med, at efterlønnen betyder mangel på arbejdskraft. (Illustration: Bent Eskestad)
Et argument er, at efterlønsordningen medfører, at der bliver mangel på arbejdskraft.
I 3F har vi 11-12 procent arbejdsløse, og der er bestemt ikke problemer med at finde folk til ledige job.
Regnede vi efterlønnerne med til de arbejdsløse, ville vores ledighed komme op på 20 procent!
De tal er rimeligt dækkende for alle ufaglærte forbund, så man kan roligt konkludere, at der ikke er nogen risiko for, at vi kommer til at mangle arbejdskraft, på grund af efterlønsordningen.
Efterlønnen er i værste fald udgiftsneutral
Et andet argument er, at der ikke er råd til efterlønnen.
På de virksomheder, jeg kender, er der ikke ansat flere, end der lige nøjagtigt er nødvendigt, snarere omvendt.
Det betyder også, at hver gang der er én, der går på efterløn, bliver der et ledigt job, der skal besættes af en af vores arbejdsløse kolleger.
Vores arbejdsløse kollega får maksimalt 14.170 kroner i dagpenge om måneden.
Vores kollega, der går på efterløn, får maksimalt 14.170 kroner i efterløn om måneden. Mange må nøjes med 91 procent af dette beløb, fordi de ikke har kunnet udskyde efterlønnen, og får alene 12.892 kroner om måneden.
Det betyder altså, at efterlønnen, i værste fald, er udgiftsneutral. I bedste fald "sparer" man 1.278 kroner om måneden.
Opbakning til efterlønnen gør det sværere at afskaffe den
Jeg har tit ønsket mig, at nogle af de politikere, der siger, de vil afskaffe efterlønnen, kunne mødes med nogle af de kolleger, der søger efterløn.
De ville så kunne konstatere, at rigtigt mange reelt er tvunget til at søge efterløn, fordi de ganske enkelt er slidt op, og ikke kan arbejde mere!
Fjernede man efterlønnen, ville mange i stedet være tvunget til langvarige sygemeldinger, og ansøgning om førtidspension.
Der er altså ingen grund til at lade være med at betale til efterlønsordningen, i panik over at der tales om ændringer eller afskaffelse af ordningen.
Faktisk er jeg overbevist om, at meget af snakken er et forsøg på at få så mange som muligt til at melde sig fra ordningen.
Jo færre, der er med, jo nemmere er det at afskaffe ordningen uden alt for meget ballade. Og omvendt - jo flere, der støtter op omkring efterlønnen, jo sværere bliver det at afskaffe den.
Lader vi "eksperter" og andre, der ikke regner almindelige lønmodtagere for noget, beholde diskussionen og initiativet for sig selv, taber vi. Tager vi del i diskussionen, blander os og stiller krav til dokumentation for påstandene og kæmper for vores goder, har vi mulighed for at vinde.