Fagbevægelsen tænker i pausen
LO og medlemsforbundene benytter EU's såkaldte tænkepause til at komme med forslag og initiativer til at gøre EU lidt mere demokratisk og lidt tættere på lønmodtagerne.
Den danske fagbevægelse vil benytte den aktuelle krise og tænkepause i EU til at få sat demokrati, sociale værdier og lønmodtagerrettigheder på dagsordenen for fællesskabets fremtidige udvikling. (Arkivfoto)
Hidtil har tænkepausen dog haft mere karakter af pause - uden forstavelsen - idet der i hvert fald kun i meget beskeden grad er tænkt højt.
Tænkepausen varer i første omgang formelt til sommerens topmøde mellem de europæiske statsledere og regeringschefer. Måske enes man så dér om at tænke videre som udtryk for, at forfatningskrisen er blevet en slags gordisk knude. Hvordan skal man komme videre med en ny forfatning, som en række lande har godkendt - nogle endda med overvældende flertal - og som to landes befolkninger markant har afvist?
- Uden at gå for langt kan vi vist godt slå fast, at EU er i krise, siger Marie-Louises Knuppert fra LO.
Et mere socialt Europa
Den danske fagbevægelse vil benytte den aktuelle krise og tænkepause til at få sat demokrati, sociale værdier og lønmodtagerrettigheder på dagsordenen for fællesskabets fremtidige udvikling.
LO skød tankevirksomheden i gang på et såkaldt miniseminar forleden, hvor repræsentanter for forbund og karteller gav deres bud på udviklingen.
Et fælles ønske er fokus på et socialt Europa og et mindre liberalt Europa - et Europa der bekymrer sig om de fattige og de arbejdsløse, et Europa, der ønsker at skabe bæredygtige arbejdspladser. For at nå dette fromme ønske må den europæiske fagbevægelse i langt højere grad i arbejdstøjet, så den systematisk kan påvirke den politik, som skabes i EU. Det skal ske på forkant allerede i forbindelse med forberedelser til direktivudkast og ikke i en fase, hvor allerede formulerede politikker og tekster skal ændres.
Fagbevægelsen skal have en langt bedre dialog med EU-Kommissionen og eksempelvis modarbejde, at det er multinationale (og superliberale) konsulentvirksomheder, der formulerer direktivudkastene og i stedet selv deltage i en udviklingsproces, der er baseret på befolkningernes behov og ønsker.
Ud over at søge indflydelse på god dansk manér skal man heller ikke underkende hvad der kaldtes demonstrationsvejen. Når det således er lykkedes at få skabt et servicedirektiv, der er langt mere spiseligt end det oprindelige forslag, skyldes det ikke bare fagbevægelsens lobby- og forhandlingsarbejde men i høj grad også, at det lykkedes at skabe en bred folkelig modstand mod den grænseløse liberalisering, lød et af buddene.
LO-fagbevægelsen bør også sætte sig i spidsen for en helt grundlæggende debat om, hvad vi egentlig vil med EU og det europæiske samarbejde i modsætning til at vi præsenteres for og forholder os til småbidder og enkeltsager.
På baggrund af debat og medlemsundersøgelser forventes LO inden sommer at formulere en egentlig ønskeseddel for fagbevægelsens visioner om det fremtidige EU-samarbejde.