Byggepladser vrimler med østarbejdere
Omkring hver tredje bygningsarbejder i København er udlænding.
Med godt 400 ledige bygningsarbejdere alene i BJMF er det ifølge Claus Westergreen overraskende, at omkring hver tredje på de københavnske byggepladser er udlænding. Blandt andet på DI-byggeriet på Rådhuspladsen er der udenlandsk arbejdskraft. Hver tredje bygningsarbejder på de københavnske byggepladser er udlænding.
Det er vurderingen, efter at Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) og TIB i København i fællesskab tirsdag aflagde besøg på godt hundrede københavnske bygge-arbejdspladser.
- Der skal ikke være tvivl om, at vi er chokerede over omfanget. Med den trods alt beherskede byggeaktivitet havde vi forventet at møde væsentligt færre udenlandske arbejdere, siger faglig sekretær Claus Westergreen (BJMF), der koordinerede den fælles aktivitet.
Der blev på de 100 arbejdspladser mødt omkring 450 bygningsarbejdere. Der blev ikke foretaget egentlig optælling, men vurderingen fra de i alt 15 hold er, at godt 30 procent var udlændinge. Langt hovedparten fra Polen.
Fortsat mange ledige
Alene BJMF har flere end 400 ledige bygningsarbejdere. Det svarer til cirka 14 procent. Derfor overrasker det Claus Westergreen, at der er så mange udenlandske arbejdere i København.
- Da vi kort før sommerferien havde en tilsvarende dag med arbejdspladsbesøg, var antallet af udlændinge forholdsvis lavt. Derfor havde vi en forventning om, at mange var rejst hjem på grund af krisen og manglende aktivitet. Billedet nu er desværre anderledes. Desværre - fordi vi har mange ledige, der hellere end gerne vil have noget at rive i, siger han.
De kan meget lidt engelsk
Claus Westergreen deltog selv på arbejdspladsdagen og besøgte syv byggepladser, heraf to hvor der udelukkende blev beskæftiget udenlandsk arbejdskraft.
- Man kan undre sig over, at de kan klare sig på arbejdsmarkedet i Danmark, fordi de fleste er ikke i stand til at tale hverken dansk eller engelsk - i hvert fald, når vi møder dem. For at være ærlig tror jeg nærmere, at de pludselig glemmer, at de kan lidt engelsk, når de møder fagforeningen, siger han.
I øvrigt kalder han det bemærkelsesværdigt, at stort set alle polakker, som man kunne kommunikere med, oplyste, at de tjener 130 kroner i timen.
- Det lyder næsten, som om det er noget, de har fået at vide, de skal sige.