Stribevis af faglige sager mod Tivoli-byggeri
Fagforeningerne har i flere tilfælde måttet true med konflikt for at sikre dansk løn på byggeriet af Tivoli Congress Center.
Fagforeningerne har i flere tilfælde måttet true med konflikt for at sikre dansk løn på byggeriet af Tivoli Congress Center. (Foto: Harry Nielsen.)
Det dokumenteres af en stribe sager, som de københavnske byggefagforeninger har med flere af byggeriets aktører.
I flere tilfælde har fagforeningerne måttet varsle blokade af arbejdet for at få tegnet overenskomst.
- Der er tale om en plads, hvor der er og har været et utal af entreprenører, der igen har brugt underentreprenører og mange af dem med udenlandsk arbejdskraft, hvor der bestemt ikke i alle tilfælde har været orden i sagerne, oplyser faglig sekretær Michael de Gier fra Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF).
Ren svindel med lønsedler
Under trussel om konflikt er det lykkedes for BJMF at tegne overenskomst med tre virksomheder, mens en fjerde har meldt sig ind i Dansk Byggeri og dermed også er omfattet af overenskomst. Endelig i et femte tilfælde har en dansk entreprenør måttet betale efter dansk overenskomst, selvom man brugte et svensk datterselskab til at udføre arbejdet.
Dansk El-Forbunds afdeling i København har haft en enkelt større sag med rumænsk arbejdskraft, hvor en entreprenør med lønsedler dokumenterede, at forholdene var i orden.
- Det har imidlertid efterfølgende vist sig, at det hele var svindel og humbug, og alle papirer var fabrikeret til lejligheden, og at der skete en massiv underbetaling, oplyser Lars Bæk, faglig sekretær i fagforeningen.
Man har måttet opgive at rejse en sag efterfølgende, idet det implicerede firma er gået konkurs.
Sagerne er endnu ikke slut
TIB i København har endnu et udestående med et lettisk firma, som ikke har tegnet overenskomst, og der er derfor varslet blokade.
BJMF har to igangværende faglige sager mod firmaer på byggeriet med påstand om overenskomstbrud. I det ene tilfælde er der ikke betalt pension og feriepenge.
Her forventes efterbetalingskravet at løbe op i over 100.000 kroner. I en anden har et dansk firma med lettisk arbejdskraft ikke som ellers aftalt udleveret lønsedler for at dokumentere, at man aflønner efter den indgåede overenskomst.