Staten kan sidde med OK-nøglen
Staten kan være banebryder ved de offentlige overenskomster, men det forudsætter, at finansministeren leverer ved forhandlingsbordet, lyder det fra 3F.
3F er i lighed med andre forbund ved at "pudse" strejkevåbnet, men formanden for den offentlige gruppe i 3F, Ellen K. Lykkegård, understreger, at det sker op til enhver overenskomstfornyelse. (Arkivfoto.) Strejkevåbnet behøver ikke at være eneste løsning på de offentlige overenskomstforhandlinger til foråret. Hvis finansminister Thor Pedersen (V) vil følge den linje i det statslige forhandlingsudvalg, som han har lagt via sine udtalelser om at "købe hele verden", så tror formanden for Den Offentlige Gruppe i 3F, Ellen K. Lykkegård, på, at det statslige område kan være nøglen til at låse overenskomstsituationen op for næste år.
- Hvis finansministeren er fremme med nøglen til pengekassen, så tror jeg, vi kan finde hinanden i CFU. For vi går naturligvis til forhandlinger med udgangspunkt i, at vi vil have et forlig, som vi kan leve med, og som medlemmerne kan leve med, siger Ellen K. Lykkegård.
Men samtidigt siger hun også, at forventningerne hos medlemmerne generelt - uanset om de er statsansatte eller kommunalansatte - denne gang er presset så meget i vejret, at det kan være svært at nå derop til, hvor også medlemmerne kan leve med det.
- Den store forskel er jo denne gang, at vi har haft en politisk indblanding med nogle udmeldinger, der har skabt forventninger hos de offentligt ansatte, som politikerne så ikke efterfølgende er indstillet på at finansiere, siger Ellen K. Lykkegård.
Truslen kan være nok
Derfor er 3F også i lighed med andre forbund ved at "pudse" strejkevåbnet, men Ellen K. Lykkegård understreger, at det sker op til enhver overenskomstfornyelse.
- Det er jo det eneste pressionsmiddel, vi har, og derfor er vi også altid klar til at bruge dette. Mange gange kan man så sige, at selv truslen er nok til, at vi kan komme videre. Men om nødvendigt anvender vi det, siger hun og medgiver, at flere ubekendte - såsom de nye regioner - også kan spille ind på forløbet. Ligesom finansministeren også via økonomiaftalerne med kommunerne lægger en linje for, hvor meget der er at gøre godt med.
På det offentlige overenskomstområde er det statslige område erfaringsmæssigt blevet forhandlet på plads sidst i januar eller først i februar, og det kommunale område kommer så lidt efter. Men det omvendte forløb kan også sagtens finde sted.