På skolebænken efter 40 år på Lindø
Anne Jensen har som den første kvinde på Lindøværftet netop fejret 40-års-jubilæum. Hun bliver også den sidste, for værftet lukker i 2012. Nu vil hun på efteruddannelse.
Anne Jensen manøvrerer rutineret rundt med trucken og rydder op i de mange metaldele, som er til overs fra værftsproduktionen ved spor 6 på kajen.
Hun er en af de sidste lindøkællinger. Sådan blev kvinderne kaldt i gamle dage. Mændenes koner var lidt bange for de barske kvinder, der trængte sig ind på mandearbejdspladsen. Hvad kunne der ikke ske mellem mænd og kvinder på samme arbejdsplads?
Brug for truckførere
Anne Jensen startede med at feje de første par måneder, inden hun blev kranfører. De sidste 30 år har hun kørt truck. På et tidspunkt var der mere brug for truckførere end kranførere.
12. januar stiller hun trucken i garage. Der er ikke mere arbejde til hende på Lindø. Det bliver en hård dag, det ved hun. Man siger ikke uden videre farvel til kolleger og rutiner gennem et langt arbejdsliv. Men hun vil pænt ud af porten den sidste dag, så hun står pligtskyldigt op halv fem hver morgen og møder på job.
Tilbage på skolebænken
Anne Jensen håber på, at hun kan skifte trucken ud med lærebøger.
- Jeg har søgt 40 ugers uddannelsesorlov. Jeg vil gerne lære dansk, engelsk, tysk og it. Det er jo aldrig for sent at blive klogere og lære noget. Og nu får jeg jo tid til det.
Hun ville helst have været med til at lukke værftet. Afskedigelserne sker løbende, og alle ved, at en dag bliver det deres tur. Spørgsmålet er, lige præcist hvornår det sker.
- Jeg vidste jo godt, at det blev min tur en dag. Men jeg blev alligevel skuffet og bitter, da jeg blev fyret den 14. september. Et eller andet sted ønsker man jo, at man selv bestemmer slutdatoen.
- Men efter skuffelsen kom også lettelsen over, at man ikke mere skulle gå og frygte at blive fyret. Nu var det jo sket. Jeg har så valgt at se fremad og prøve at få lidt bedre skolekundskaber, siger Anne Jensen.
De unge skal til
Faktisk mener Anne Jensen, at de ældre bør give plads til de unge. Selv om det er hårdt at skulle sige farvel efter så mange år, så er det alligevel bedre at give de unge en chance for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Og under alle omstændigheder er det jo ikke, som det var engang.
- Vi har altid haft et stærkt sammenhold på Lindøværftet, men det er ikke som i gamle dage. Dengang var der solidaritet og styrke. I 70'erne havde vi konflikt hele tiden. Når nogen sagde: Vi går hjem, så gik vi hjem.
- I dag er sammenholdet ikke så stærkt. Man tænker mere individualistisk. Det er nok også derfor, at det er så svært at fastholde medlemstallet. Vi har fået det for godt.
Det bliver rart nok at sove lidt længere om morgenen. Men Lindøværftet vil stadig være nærværende. Om ikke andet fordi hun bor så tæt på værftet, at hun kan høre kranernes dunk derhjemme.