Treårige skal tjekkes for ordblindhed
Regeringen på vej med ny læsehandlingsplan, hvor børn skal sprogvurderes fra treårsalderen for at fange kommende læseproblemer tidligst muligt.
Hvis skolen ikke giver et ordentligt tilbud, kan forældrene klage til kommunalbestyrelsen. Har barnet store vanskeligheder, kan de klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Så der er altså et sikkerhedsnet for forældre, der afvises af skolen, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V). (Arkivfoto) Regeringen er på vej med ny læsehandlingsplan, der styrker læseundervisningen for børn og voksne - og også for ordblinde elever i folkeskolen. Den omfatter en række initiativer fra småbørnsalderen til voksenalderen. Blandt det nye er, at alle børn fra treårsalderen skal have vurderet deres sproglige udvikling for at afsløre ordblindhed tidligst muligt.
Det oplyser kontorchef Finn Christensen, Undervisningsministeriet.
- Det er vigtigt at finde ud af, hvilke børn, der sidder for længe uden relevant og massiv støtte. Det nye er, at vi tager fat i småbørnenes sprogudvikling, som betyder, at så mange børn som muligt kan fanges så tidligt som muligt. Så man ikke "ser tiden an", men gør brug af de tilbud, der er, siger han.
Haarder: Kommuners ansvar
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) pointerer, at det er kommunernes ansvar, at alle børn får relevant undervisning i folkeskolen. Uanset arten af deres vanskeligheder.
- Derfor skal ordblinde elever hjælpes, så de hurtigst muligt kommer i gang med læseprocessen. Hvis skolen ikke giver et ordentligt tilbud, kan forældrene klage til kommunalbestyrelsen. Har barnet store vanskeligheder, kan de klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Så der er altså et sikkerhedsnet for forældre, der afvises af skolen, siger Bertel Haarder.
3F bakker op
Uddannelseskonsulent i 3F Kim Olsen påpeger, at det er godt med opmærksomhed på, om treårige er i farezonen for senere læseproblemer.
- 3F har længe efterlyst en læsehandlingsplan, og vi har tidligere bidraget med en ti punkt handlingsplan, hvor et af punkterne netop er, at så tidlig indsats som muligt er afgørende, siger han.
Han peger på, at 3F møder de voksne mennesker, der aldrig lærte at læse i folkeskolen.
- Der starter vores indsats. Så vi bakker op om initiativerne, der lægger sig op ad vores plan, siger Kim Olsen, der pointerer, at der ikke er noget i vejen for at vurdere treårige - vurderingen er indrettet efter, at det er små børn.
USA foran med ordblinde
Uddannelseskonsulenten peger også på, at man i USA kører et landdækkende projekt i børnehaverne om tidlige tegn på læseproblemer.
- Forældre, pædagoger og lærere involveres, og det har stor succes. Et stort land som USA mener altså ikke, at de har råd til at tabe unge ordblinde på gulvet. Det har vi heller ikke i Danmark, hvor vi endda oplever arbejdskraftmangel. Så meget desto mere grund til at øge indsatsen og frigøre arbejdskraftreserver, siger han.
Har strammet krav
Bertel Haarder peger på, at han har taget initiativ til, at alle børn testes i læsning på 2.,4., 6. og 8. klassetrin.
- Jeg har også indført obligatoriske afgangsprøver, sådan at ingen forlader folkeskolen, uden at der er dokumentation for eventuelt behov for fortsat støtte i ungdomsuddannelserne. Rammerne er plads, og vi har strammet op om kravene til dokumentation for indsatsen i skolerne, siger Bertel Haarder.
Ny ordblinderetssag på vej
De strammere krav kunne måske have gavnet ordblinde Mikkel Jensen, Nykøbing Mors, der for nylig tabte en sag, hvor han havde krævet erstatning af Thisted Kommune for utilstrækkelig ordblindeundervisning.
En lignende sag kommer i landsretten i marts, hvor Helle og Klaus Ravnborg kræver 73.000 kroner af Fjends Kommune til dækning af udgifter til ordblindeefterskole til sønnen, Rasmus Ravnborg, der selv kræver 250.000 kroner i erstatning for tab af erhvervsevne.
Sagsanlæg ikke vej frem
Bertel Haarder understreger, at vejen frem ikke er sagsanlæg, når skoleforløbet er forbi.
- Den slags sager er altid ulykkelige, uanset udfaldet. Der er tale om et barn eller ungt menneske, der har store vanskeligheder, og som har haft problemer med sin skolegang. Tidlig og kompetent indsats er det, der hjælper bedst. Og selv om ikke alle får lært at læse sikkert og hurtigt, er det afgørende at nå så langt som muligt, siger Bertel Haarder, der minder om, at mange kommuner i dag yder kvalificeret undervisning til ordblinde børn.
Haarder må til lommerne
Uddannelseskonsulent Kim Olsen understreger, at de svageste har krav på det absolut bedste skolen kan give. De gode læsere skal nok klare sig.
- Mener Bertel Haarder, at sagsanlæg ikke er vejen frem, der hvor skolerne ikke har ydet deres bedste, så må han sørge for at dække de udgifter, som forældrene har til deres børns ophold på ordblindeefterskoler. Det er forældrenes eneste mulighed for at rette op på folkeskolens svigt. Forældrene har ofte udgifter på op imod 100.000 kroner, siger han.