Høvdingebold på den hårde måde
Fagligt aktive myrdes i politiets varetægt og krav om demokrati mødes med vold. Det er på tide at stille krav til kongedømmet Swaziland.
Politi og militær gjorde alt for at undgå protester mod den enevældige Kong Mswati i april i år, men kunne ikke forhindre folk i at gå på gaden.
Som altid, når fagbevægelsen indkalder deres medlemmer til et større møder eller en demonstration, møder politiet talstærkt op. Sipho bliver anholdt fordi han bærer en t-shirt på, for et politisk parti. Og da alle politiske partier er forbudt i Swaziland, måtte Sipho en tur med på politistationen.
Få dage senere er Sipho død. Politiet påstår at han hængte sig selv, men den tror de fagliget aktive i Swaziland ikke på. De mener, at politiet under deres tortur, gik for langt og at Sipho døde på grund af de mishandlinger han blev udsat for.
Dermed bliv Sipho Jele endnu et navn på, en efterhånden længere og længere liste over, fagligt og politisk aktive, der under mystiske omstændigheder dør i politiets varetægt.
Kongen holder landet i fattigdom
Swaziland er et lille enevældigt kongedømme i det sydlige Afrika, klemt inde mellem Sydafrika og Mozambique. I mange år har den voldsomme undertrykkelse af fagligt og politisk aktive stået i skyggen af udviklingen i et andet afrikansk land, Zimbabwe. Ikke mange har fulgt udviklingen i Swaziland.
Måske fordi der hverken er diamanter eller andre mineraler, som har vores interesse. Men der bor lidt over en million mennesker, hvis liv holdes i et jerngreb, af en kong Mswati III, der har absolut mangt, og som bruger denne magt til at leve et liv i luksus.
En livsstil, der betyder at landet lige nu er ved gå fallit, og er ude af stand til at betale de offentligt ansattes lønninger, de gamles små pensioner og huslejen for regeringskontoerne. Det eneste, der er råd til, er politi, militær og sikkerhedspoliti og selvfølelig at Kongen rejser verden tynd, bor på de dyreste hoteller og sender sine 14 koner, med et halehæng af prinsesser og prinser på indkøbsrejser i Dubai, London og Paris.
Protest forhindret
Den 12. april i år forsøgte fagbevægelsen og andre demokratiforkæmpere, at afholde en 3 dages protestaktion, med krav om flerpartidemokrati. Mere end 2000 politifolk var alene i Manzini den morgen, og kun få tusinde kunne nå frem til selve protesten.
Vejspærringer og forbud mod at deltage, havde forhindret mange i at komme frem. De 600 der havde samlet sig ved lærernes fagforening, blev sammen med andre, sat på lastbiler og kørt uden for byen, hvorefter de brugte timer til fods på at komme tilbage til deres bopæl.
Allerede samme morgen have politiet tilbagehold alle ledende fagligt aktive og de fleste politiske aktivister.
Mere end 200 fik deres hus ransaget og de fleste blev tilbagehold det meste af dagen og fik at vide, at de ville få den samme skæbne som Sipho Jele, hvis de ikke forholdt sig i ro. I løbet af de næste tre dage forsatte politiet med at ransage kontorene for de fleste faglige organisationer og tilbageholdt de ledere, der have organiseret protesterne den 12. april.
Der er brug for solidaritet
Efterhånden som det er ved at gå op for de fleste Swazier og landets nabolade, at den økonomiske krise er skabt af et korrupt og illegitimt regime, stiger presset på de fagligt aktive i landet. Swazilands konge giver sig ikke, og selv om landet er på fallittens rand, bruger han alle midler for at fastholde sin magt og rigdom.
Fagbevægelsen i Swaziland har lige nu brug for vores støtte og solidaritet. Vi må kræve at vi i vores del af verden ikke støtter samarbejdet med kongemagten, og at vi aktivt støtter en demokratisering af landet.
Konkret bør Danmark og EU stille krav om demokrati og respekt for menneskerettighederne i Swaziland, og ikke forsat ukritisk låne regimet penge. Ingen lån til Swaziland konge, får der sker demokratiske reformer, politiske partier bliver tilladt og det er muligt for fagbevægelsen at arbejde frit.