Ligelønsnævn i industrien på plads

Til maj får Danmark sit første ligelønsnævn. DI og CO-industri har fundet en tilfredsstillende løsning på strid om nævnets rækkevidde.

De senere år har der været få sager om ligeløn. Men 3F venter, at det nye nævn kan få skjulte sager frem - som da plattedamerne på Den Kongelige Porcelænsfabrik kæmpede for ligeløn i 70'erne. De senere år har der været få sager om ligeløn. Men 3F venter, at det nye nævn kan få skjulte sager frem - som da plattedamerne på Den Kongelige Porcelænsfabrik kæmpede for ligeløn i 70'erne.

DI og CO-industri er parat til at etablere det første ligelønsnævn på dansk grund. Forretningsordenen er ikke helt på plads endnu, men det ventes at nævnet fra 1. maj kan tage imod de første sager.

Hidtil er nogle sager om ligeløn blevet behandlet i Arbejdsretten, mens andre har været henvist til de civile domstole. Nu samles sagerne under én hat.

- Det bliver en klar fordel, at ekspertisen samles. Og vi forventer, at vi får sat lys på nogle sager, der ellers ikke var kommet frem, siger Mads Andersen, formand for 3F's Industrigruppe og næstformand i CO-industri.

LO og DA gav op

Ligelønsnævnet er et resultat at overenskomstforliget i 2010. Det dækker Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst.

Egentlig var der lagt op til, at LO og DA skulle etablere et fælles ligelønsnævn. Men de to hovedorganisationer måtte i efteråret opgive at blive enige.

DA ville kun gå med til at tilkende godtgørelse til ansatte, der er blevet snydt. LO mente, at nævnet oveni skulle have mulighed for at idømme bod til arbejdsgivere, der bryder reglerne i EU's ligelønsdirektiv.

Klare overenskomstbrud kan give bod

På det punkt har DI og CO-industri fundet en tilfredsstillende løsning:

Som udgangspunkt kan der kun tilkendes en godtgørelse. Men har arbejdsgiveren brudt reglerne om kønsopdelt lønstatistik, kan der falde en bod. Det samme kan ske i særlige tilfælde - for eksempel hvis en arbejdsgiver gentagne gange har overtrådt ligelønsreglerne.

- Jeg synes, det er et fint kompromis. De fleste sager er såkaldte tvister, hvor der ikke er tale om klare overenskomstbrud. I de tilfælde har der aldrig været adgang til bod, siger Mads Andersen.