Seniorpolitik er en by i Rusland

Kun hver fjerde virksomhed har en seniorpolitik, viser undersøgelse blandt Fagbladets webpanel. Det er rystende få, mener 3F.

Seniorpolitikken har trange kår på virksomhederne. Kun 25 procent af 3F'ernes arbejdspladser har en officiel seniorpolitik, viser en ny undersøgelse blandt 887 3F'ere i Fagbladets webpanel.Seniorpolitikken har trange kår på virksomhederne. Kun 25 procent af 3F'ernes arbejdspladser har en officiel seniorpolitik, viser en ny undersøgelse blandt 887 3F'ere i Fagbladets webpanel.

Seniorpolitikken har trange kår på virksomhederne. Kun 25 procent af 3F'ernes arbejdspladser har en officiel seniorpolitik, viser en ny undersøgelse blandt 887 3F'ere i Fagbladets webpanel.

- Det er rystende og alt for få, når man tænker på hvor mange år, der har været fokus på det, siger miljøkonsulent i 3F Palle Larsen, der efterlyser fleksible, aftalebaserede senioraftaler, der passer til den enkeltes ønsker.

Han pointerer, at det er de store virksomheder, der har mest fokus på seniorerne i deres personalepolitik og i mindre grad de små og mellemstore.

- Men det er endnu mere kritisk for de mindre virksomheder, hvis betroede medarbejdere bliver nødt til at forlade virksomheden, fordi de ikke har en fastholdelsespolitik. De smider en masse viden ud, og det undrer mig, at virksomhederne har råd til det, siger han.

Smutter før de 60 år

Web-undersøgelsen viser også, at knap 52 procent regner med at forlade arbejdsmarkedet, når de er mellem 60 og 63 år, mens knap 18 procent har planer om at blive til de er mellem 64 og 65 år. Af de adspurgte, der allerede har forladt arbejdsmarkedet, forlod over halvdelen deres job, før de fyldte 60 år.

- Det handler i bund og grund om, at vi skal have et arbejdsmarked med et reelt valg. Ikke kun for akademikere, men også for 3F'ere der har haft hårdt fysisk arbejde, hvor seniorpolitik burde være langt mere udbredt, siger Palle Larsen.