3F afviser mesterlære ad bagvejen
Ny SFI-rapport anbefaler mindre boglighed og mere rummelighed for at mindske frafald på ungdomsuddannelserne. Det løser ikke problemet, mener 3F.
16 procent dropper ud af en ungdomsuddannelse. En rapport fra Solcialforskningsinstituttet anbefaler mindre boglighed, men det løser ikke problemet, for virksomhederne ønsker ikke bogligt svage elever, mener 3F.
Rapporten anbefaler blandt andet, at bogligt svage unge starter uddannelsen med praktik, hvor der så først efterfølgende knyttes teori til. Virksomhedernes krav til de unge er simpelthen for store til, at det er realistisk, mener 3F.
16 procent dropper ud
SFI-rappporten "Unge uden uddannelse", der er udarbejdet som en del af forskningsprogrammet om social arv, peger på, at 16 procent af en ungdomsårgang ikke får gennemført en ungdomsuddannelse. Mange af de unge i knibe slæber rundt på dårlige folkeskoleforløb og kommer fra hjem med svage resurser. Ifølge rapporten kom-mer de i klemme, fordi de "praktiske" ungdomsuddannelser starter med teori frem for praktik.
Ni års forsømmelser
Uddannelseskonsulent i 3F Flemming Jensen understreger, at det både er naivt og urealistisk at tro, at man kan indhente ni års forsømmelser i folkeskolen, når de unge kommer i lære.
- Det ligner jo Bertel Haarders kongstanke om at genindføre mesterlæren. Men vil virksomhederne binde an med et ungt menneske, der er bogligt svagt funderet?
- Næppe, og det er her, hele problemet ligger. Hvilke brancher forestiller man sig, kan løse opgaven, spørger han og pointerer, at der skal sættes ind i folkeskolen, så de unge er rustet til at møde kravene.
Rapporten peger på, at for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og begrænse den negative sociale arv, er der også behov for at skabe større rummelighed i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Der er behov for større fleksibilitet – ikke mindst hvad angår praktikpladser.
De bedste først
Flemming Jensen understreger, at der mangler en klar erkendelse af, at virksomhederne i dagens Danmark stiller meget høje krav uanset job eller uddannelse.
- Jeg er ikke i tvivl om, at virksomhederne vælger unge med de bedste kvalifikationer først. Unge i knibe har brug for andre tilbud, og det er afgørende, at der afsættes penge. Der er blandt andet brug for økonomisk støtte til de virksomheder, der påtager sig opgaven og tager en ung ind. Ellers får vi dem ikke til det, men penge til mestrene alene gør det ikke, siger han.
Han fremhæver, at grunden til, at unge synes, at der er for meget teori i grundforløbet, kan hænge sammen med, at skolerne tænker for meget i økonomi.
- Skolerne vil hellere undervise i teori end praktik, samtidig vokser holdstørrelserne, og der kommer flere lærerfri undervisningstimer. Det gavner ikke svage elever, siger han.