Mange murerlærlinge uden læreplads
Mens byggebranchen råber på arbejdskraft, er næsten en fjerdedel af de københavnske murerlærlinge henvist til skolepraktik.
Knap en fjerdedel af samtlige københavnske murerlærlinge står uden praktikplads og er henvist til skolepraktik. (Arkivfoto)
Det viser de nyeste tal fra Københans Tekniske Skole.
- Det er helt absurd i en situation, hvor der ikke går en eneste dag, hvor arbejdsgivere inden for byggeriet råber på arbejdskraft, siger faglig sekretær Jens Kirkegaard fra Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København.
- Ikke mindst i København er der byggeboom, så det må undre, at mestrene ikke kan tage flere lærlinge. Jeg synes, det ville klæde virksomheder at uddanne de unge mennesker, som gerne vil ind i faget, frem for at søge til udlandet efter arbejdskraft, siger han.
Antallet af murerlærlinge er højere end på noget tidspunkt de seneste 40 år. Knap 2.400 er i øjeblikket i gang med uddannelsen.
I 2005 blev der således indgået 1.174 uddannelsesaftaler mod 894 året før. Det er en stigning på knap en tredjedel.
Problemet med at skaffe det nødvendige antal praktikpladser er primært centreret omkring hovedstadsområdet. På Københavns Tekniske Skole er 85 lærlinge eller 23 procent henvist til skolepraktik, og i Roskilde er tallet godt 18 procent. På landsplan er omkring 180 eller godt syv procent henvist til skolepraktik.
Mulighed for delaftaler
Konsulent i Uddannelsespolitisk sekretariat i 3F Flemming Jensen er ked af situationen.
- Målet er, at alle skal have en læreplads. Der bliver også gjort en stor indsats for at få gjort især mindre firmaer, der ikke har tradition for at tage lærlinge, interesseret i at blive læreplads. Samtidig skal vi have udbredt kendskabet til mulighederne for at indgå delaftaler, hvor en arbejdsgiver ikke behøver at forpligte sig til en hel lærlingeperiode på knap fire år.
Flemming Jensen mener også, at man på skolerne bør udnytte den ekstraordinært store interesse for en uddannelse inden for byggeriet til at slå et slag for struktøruddannelserne, som ikke har den tiltrækningskraft, som branchen ønsker.
Både Jens Kirkegaard og Flemming Jensen slår fast, at det ikke er et spørgsmål om kvalifikationer hos de lærlinge, der ikke får en læreplads.
- Det er tilfældigheder og måske desværre også ofte et fremmedartet navn, der afgør hvem, der får en læreplads og hvem, der ikke gør, siger de.
Tre mulige løsninger
Uddannelseschef i Dansk Byggeri Jesper Juul Sørensen erkender, at der i København er et problem med at skaffe praktikpladser til alle, der gerne vil være murer.
- Det skyldes for det første, at det er blevet meget populært at blive murerlærling og for det andet, at antallet af firmaer i Københavnsområdet, der har mulighed for at tage lærlinge, er for nedadgående, blandt andet på grund af stigende specialisering, siger han.
Jesper Juul Sørensen mener, der er tre mulige løsninger på problemet.
- For det første det opsøgende arbejde, der allerede er i gang med at overbevise byggefirmaer, der i dag ikke har lærlinge, til at tage lærlinge. For det andet at give mulighed for også de meget specialiserede virksomheder til at blive uddannelsessted. Og for det tredje at skolerne gør en ekstra indsats for at vejlede de uddannelsessøgende om mulighederne i struktøruddannelsen, så vi får uddannet der, hvor behovet er, siger han.