Reportage: Dagløn: 8 kroner
Langt fra Thailands hvide sandstrande, det krystalklare vand og kokospalmernes svalende skygge lever og arbejder tusinder af eksil-burmesere under slavelignende forhold med at producere mærkevaretøj til blandt andet det danske marked.
Eksilburmesere lever under usle forhold i Thailand. (Foto: Tom Heinemann)
Havner i Danmark
Det er usle arbejdsforhold, der trækker deres alt andet end flatterende spor til velfærdsstaten Danmark, hvor tøj produceret i området blandt andet hænger på bøjlerne hos det mondæne Magasin i centrum af København.
-Jeg har fået klar besked om, at jeg skal holde mig mindst 500 meter fra fabrikken. Kommer jeg nærmere, vil de ikke svare for følgerne. Folk, der har forsøgt at organisere arbejderne, er tidligere blevet gennembanket, andre simpelthen forsvundet eller overdraget til politiet, siger Ko Than Doke, der er mødt op sammen med tre arbejdere.
Sammen med en række andre eksil-burmesere stiftede han Burma Labour Solidarity Organisation i Mae Sot i 1999. Men da han selv bor og opholder sig illegalt i Thailand, er det planlagte møde med BLSO-arbejderne henlagt til en hemmelig adresse i udkanten af byen:
-Vi holder meget lav profil her i byen, selvom mange er positive over for vores arbejde. Vi udgiver blandt andet et månedligt nyhedsbrev, som vores medlemmer smugler ind på fabrikkerne og omdeler blandt arbejderne. Her beskriver vi, hvordan man for eksempel andre steder kollektivt har forhandlet sig frem til lønforhøjelser eller forbedrede leveforhold, siger Ko Than Doke.
Og det er et skræmmende billede, han og de tre arbejdere tegner af forholdene i området.
Lange arbejdsdage
Børn og voksne arbejder på tøjfabrikken mellem 11 og 15 timer i døgnet alle ugens syv dage. De har én fridag om måneden. Ferier findes ikke. De yngste er 14 år, og alle producerer populært mærkevaretøj til det amerikanske og europæiske marked. Også til Danmark.
Enkelte af de akkordlønnede syersker kan nå en dagløn på 16 kroner, men for flertallet er lønnen for en lang dags arbejde cirka otte kroner. Rundt om fabrikken ses en række åbne og primitive halvtage. Det ligner lagerplads - men det er arbejdernes "huse". Her sover de i etagesenge. Privatliv findes ikke.
Mange bliver dræbt
I juni i år blev 420 burmesiske arbejdere fra en tøjfabrik i Mae Sot arresteret og udvist til Burma, efter de havde krævet lønnen hævet fra ni til 13 kroner om dagen. Men de fagligt aktive arbejdere risikerer også langt værre ting end udvisning til Burma. Mange eksilburmesere bliver hvert år dræbt i området.
Amnesty International (AI) er stærkt bekymrede over situationen for eksilburmeserne i Mae Sot. Donna Guest er AI's repræsentant for Burma og Thailand. Hun har for nylig været i Thailand, hvor hun interviewede en række arbejdere.
- Stort set alle jeg traf havde et meget hårdt arbejde. Om det var i landbruget, i fiskeindustrien eller i tekstilfabrikkerne, lider de unødigt hårdt som følge af de usikre job, hvor de til tider blot ryger ud. Og ikke nok med det: De er de absolut lavest lønnede - langt under minimumslønnen i Thailand.
Vores bekymring er også de mange drab, der foregik sidste år. For eksempel sagen, hvor 17 burmesere var blevet myrdet i Mae Sot-området, og hvor man fandt ligene i februar 2002.
Der blev også fundet 13 lig et andet sted ved grænsen i marts 2002, og for nylig blev seks arbejdere myrdet, mens den, der blev arresteret for mordene, er på fri fod efter at have betalt kaution.
Razziaer og korruption
De thailandske myndigheder har flere gange gennemført razziaer på fabrikkerne og efterfølgende udvist store dele af den illegale arbejdskraft til Burma. Men korrupte politifolk og grænsemyndigheder sikrer, at fabriksejerne altid har arbejdskraft nok, og få dage efter udvisningen er mange af arbejderne tilbage igen.
Generalernes brutale styre i Burma har medført, at økonomien er brudt sammen. Inflationen er skyhøj og arbejdsløsheden enorm.
På flere af fabrikkerne uddeles der ris i afmålte portioner, ligesom arbejderne ikke skal betale for at bo på fabrikkens område. Så selv en dagløn på ned til otte kroner i Thailand kan være nok til at sikre en families overlevelse.
ILO-konventioner overholdes ikke
Selvom Thailand har underskrevet flere af de internationale ILO-konventioner, der blandt andet sikrer, at indvandret arbejdskraft ikke må stilles ringere end den lokale, er mange af de burmesiske arbejdere reelt retsløse.
Samlet vurderes det, at mellem en og to millioner burmesere arbejder og opholder sig i Thailand. Men registreringen er kaotisk. Kun cirka 500.000 er noteret hos de thailandske myndigheder.
De hyppige arbejdsskader anerkendes ikke, og kun de arbejdere, der er registreret, har ret til lægehjælp. Ingen af de indvandrede arbejderes børn har ret til skolegang i Thailand.
Stavnsbundet
Og det har fabriksejerne forstået at udnytte ved at indføre en slags stavnsbånd. Ved at inddrage den originale arbejdstilladelse forhindrer de, at arbejderne kan forlade fabrikken for at søge nyt arbejde. Kun den originale attest kan bruges. Under mødet med de tre arbejdere fremgår det, at de blot er i besiddelse af en ubrugelig kopi af deres arbejdstilladelse. Uden den originale attest kan de heller ikke modtage lægehjælp.
Ingen kommentarer
Selvom de alle tre har arbejdstilladelserne i orden, forstummer den livlige snak under afslutningen af mødet, der er henlagt til en simpel gaderestaurant i nærheden. Seks gadebetjente er netop kommet ind i lokalet for at spise deres frokost. Med en hvisken til farvel og på gensyn forlader de tre arbejdere hurtigt og diskret stedet.
Fagbladet har forsøgt at få fabrikkens ejere i tale, men de har ikke ønsket at kommentere forholdene på fabrikken over for bladet.