Virksomheder kan slippe for konflikt
Enkelte medlemmer af Kristelig Arbejdsgiverforening kan søge om at blive undtaget for konflikt. LO offentliggør medlemsliste, der er fjernet fra KA's hjemmeside.
Nogle af de kristelige virksomheder, der vil blive omfattet af en eventuel LO-konflikt, vil på forhånd kunne søge om at blive undtaget. Det vedtog LO's hovedbestyrelse i fredags. Nogle af de kristelige virksomheder, der vil blive omfattet af en eventuel LO-konflikt, vil på forhånd kunne søge om at blive undtaget. Det vedtog LO's hovedbestyrelse i fredags - som led i beslutningen om at varsle sympatikonflikt mod samtlige 800 medlemmer af Kristelig Arbejdsgiverforening.
De virksomheder, der vil benytte sig af tilbuddet, skal selv henvende sig til LO. Og de skal enten have en tiltrædelsesoverenskomst med et LO-forbund, eller have tre eller færre ansatte.
Desuden vil der kunne gives dispensation til virksomheder, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.
Som nævnt andetsteds afgøres det først 13. marts, om konflikten overhovedet bliver sat i værk. Men Kristelig Arbejdsgiverforening har på forhånd valgt at fjerne den liste over medlemmer, der normalt ligger på organisationens hjemmeside.
LO havde dog forinden sikret sig en kopi af medlemslisten.