Honduras: Arbejdere vinder over multinational gigant
Folkelige bevægelser sluttede op om strejke mod verdens tredjestørste bryggeri efter fyringer af fagligt aktive. Resultatet blev en overraskende klar sejr.
Bryggeriarbejdere i Honduras jubler over deres sejr på SabMiller i Honduras. (Foto: Stibys) Hundredvis af bryggeriarbejderne i Honduras har besejret en af verdens drikkevaregiganter, selskabet SabMiller, efter en sjælden opvisning i enhed.
Den 9. februar fyrede SabMiller i Honduras 300 ansatte. Det fik arbejderne til at reagere: over hele Honduras lukkede SabMillers aktiviteter samme dag, og faglige protestmøder voksede frem. Snart var 1.300 byggeriarbejdere i strejke.
I månedsvis havde SabMiller ifølge bryggeriarbejdernes forbund, Stibys overtrådt den overenskomst, som selskabet indgik i januar 2008. Selskabet har blandt andet nægtet fagforeningens ledere retten til fagligt arbejde og undladt at betale løn til arbejdsskadede. SabMiller har i stor stil outsourcet fast arbejde til løsarbejdere og midlertidigt ansatte under ringere forhold. Det er en velkendt strategi for virksomheder i Mellemamerika. Desuden ønskede selskabet at hæve arbejdsdagen til 14 timer. Fyringen af de 300 ansatte fik bægeret til at flyde over.
Stor opbakning
Opbakningen til de strejkende viste sig at være enorm. Den 10. februar afholdt bryggeriarbejderne et centralt møde med 37 folkelige organisationer, der ønskede at støtte strejken. Store demonstrationer blev planlagt til fredag den 13. februar. Årsagen er formentlig, at store bevægelser allerede var i bevægelse for højere løn.
- SabMiller var ude på at knuse vores fagforening. Hensigten med protesterne var derfor at søge en løsning på vores konflikt og forsvare arbejderne, men den handlede også at forsvare minstelønnen i landet, fastsat af regeringen, forklarer Carlos Rodriguez, formand for Stibys.
Kamp for mindsteløn
Honduras’ regering besluttede for nylig at hæve landets mindsteløn med ikke mindre end 60 procent til et beløb svarende til 1.700 kroner. Målet vat at sikre landets arbejdere de mes basale fornødenheder, men størstedelen af arbejdsgiverne nægter at følge den nye lov. Det skabte demonstrationer og protester med over 30.000 mennesker og alliancer mellem faglige, sociale og politiske bevægelser. Tre faglige landsorganisationer og to politiske folkelige bevægelser er gået i tæt samarbejde for at forsvare den nye mindsteløn.
De folkelige og sociale bevægelser med i protester mod SABMiller i landets største byer. Den 11. februar – efter to dages landsdækkende strejke - bøjede SabMiller sig, annullerede fyringerne og satte sig til forhandlingsbordet med Stibys.
Sabmiller er verdens tredjestørste bryggeri og et af de største multinationale selskaber i Honduras med 2.000 ansatte. SABMiller tapper blandt andet Coca-Cola i Mellemamerika.