Skærpet krig mod bønder og arbejdere i Honduras
Bondeorganisationer, studenter og fagforeninger er under angreb i Honduras. Midlerne varierer. Fra likvideringer til forsøg på at svække muligheden for at organisere sig.
Fattige bønder og arbejdere er under beskydning, når de organiserer sig og stiller krav i Honduras. (Foto: Søren Zeuth)
Den 21. August blev formanden for den forenede bondebevægelse i Aguan-dalen Pedro Salgado og hans kone Reyna Mejia dræbt af væbnede personer. Dagen før blev Secundino Ruiz Valecillo fra en anden bondeorganisation dræbt af skud i nakken i byen Tocoa.
Det bringer antallet af dræbte i Aguan dalen op på 17 på blot 14 dage. Bøndernes organisationer kæder drabene sammen med deres kamp for retten til jorden, som de fik med jordreformen i 80'erne. Ifølge loven må én person højst eje 250 hektar jord, men reelt ejer nogle godsejere over 1.000 hektar. Samtidig står en halv million bønder står helt uden jord de kan dyrke. De danske landbrug er til sammenligning 60 hektar i gennemsnit.
Under Mel Zelayas præsidentperiode var der fremskridt, når det gjaldt fordeling af jord efter reformen. Det satte statskuppet i juni 2009 en stopper for. I Roberto Michelettis regeringsperiode blev mange bønder fjernet fra jorden med magt, og mange blev udsat for tortur, anholdelser og drab.
En af kuppets bagmænd, storgodsejeren Miguel Facussé, står med sine private vagtfolk og politiske indflydelse bag den uerklærede krig mod bønderne.
Studenternes kamp koster liv
Kampen mod privatiseringer af skolevæsenet har også krævet sit første dødsoffer. Nahúm Alexander Guerra blev kun 17 år gammel. Han studerede på en landbrugsskole og var aktiv i kampen for studenternes og andre udsatte gruppers sociale krav.
En ukendt person affyrede skud fra en bil mod den demonstration, som Nahúm deltog i den 22. august om aftenen ved landbrugsskolen i Macuelitzo, Santa Bárbara. Studenterne havde besat deres institutter i som led i en national bevægelse mod privatisering af gymnasieniveauet.
Lærernes organisationer opfordrer nu studerende, lærere, forældre og den Nationale Folkelige Modstandsfront til en fælles march mod privatisering af uddannelsesvæsenet den 15. september.
Regeringen mod offentliges fagforeninger
Landets nuværende præsident, Porfiro Lobo, blev valgt under statskuppet og har vist sig at være ekstremt fjendtligt instillet over for fagforeninger.
Offentligt ansattes fagforeninger frygter nu, at hans regering forsøger at ramme og svække dem under påskud af at ville rydde op i det statslige bureaukrati og kampen mod korruptionen. Den offentlige sektor er langt bedre fagligt organiseret end den private, og disse fagforeninger har udgjort en bastion i kampen mod statskuppet og for en ny demokratisk forfatning i landet.
Regeringen har annonceret grundlæggende forandring af sociale institutioner som familie- og børneinstitutionerne i landet. De to skal nedlægges og deres opgaver lægges ind under et nyt Familie- og Børneministerium. Alle de fagligt organiserede arbejdere skal fyres og fagforeningerne vel dermed forsvinde. En lignende udvikling er i gang inden for havnevæsnet og el-sektoren, frygter fagbevægelsen. Midlet til at svække arbejdernes organisering er privatisering.