Nyt netværk vil stoppe aftale med Colombia

EU skal holde sig fra frihandel med et land, der systematisk angriber fagligt aktive, mener 3F og Fagligt Colombia Fokus, der blev dannet mandag.

Dansk fagbevægelse bør støtte op om Fagligt Colombia Fokus, mener Steen Andersen. Netværket vil arbejde for at standse drab på tillidsfolk. (Arkivfoto.)Dansk fagbevægelse bør støtte op om Fagligt Colombia Fokus, mener Steen Andersen. Netværket vil arbejde for at standse drab på tillidsfolk. (Arkivfoto.)

EU og Danmark skal droppe idéen om en frihandelsaftale med Colombia. Det er et af budskaberne fra initiativet Fagligt Colombia Fokus, der blev dannet en aktive fra blandt andre 3F, TIB, malernes fagforbund og foreningen Global Solidaritet mandag. EU forhandler i disse uger en ny privilegeret handelsaftale med det borgerkrigshærgede sydamerikanske land. - Colombias regering har i årevis overhørt protester mod drab på faglige tillidsfolk. Nu må det få konsekvenser. EU bør under ingen omstændigheder tilslutte sig en handelsaftale med Colombia, mener Steen Andersen, næstformand i 3F.

Aftale er blåt stempel til Colombia

Steen Andersen har skrevet et brev til alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet, hvor han opfordrer de danske politikere til at sige fra over for aftalen. Kravet støttes af Colombias fagbevægelse og af den europæiske sammenslutning af LO'er, EFS. Steen Andersen og andre 3F'ere deltager i denne uge i møder i Bruxelles om sagen. - En frihandelsaftale med EU vil have en minimal effekt på Colombias økonomi. Til gengæld håber landets regering, at det vil være med til at legitimere regimets politik, blandt andet over for fagforeninger, og det er ikke acceptabelt, mener Ben Richards fra det britiske fagforbund UNITE, der har to millioner medlemmer. Det er sandsynligt at EU under spansk formandskab vil forsøge at indgå aftalen i begyndelsen af 2010. Spanien er et af de EU-lande, der har et tæt forhold til Colombia.

- Bak op om initiativ

Fagligt Colombia Fokus vil fremover oplyse om de mange overgreb på fagligt aktive i Colombia og støtte fagforeninger og menneskeretsorganisationer i landet. Trods hård kritik, blandt andet fra FN's arbejdsmarkedsorgan, ILO, år efter år, er undertrykkelsen og volden mod tillidsfolk fortsat uændret. - Flere af de faglige ledere, jeg har mødt fra Colombia er døde nu, dræbt af de paramilitære grupper. Det må stoppe nu. Jeg håber, at hele den danske fagbevægelse vil støtte op om dette initiativ, siger Steen Andersen. Sidste år blev 49 fagligt aktive myrdet i Colombia. Alene i oktober og november i år er ti blevet dræbt. Kun i ganske sjældne tilfælde falder der dom i