Ældre kender ikke fleksibel efterløn
Syv ud af ti blandt de ældre på arbejdsmarkedet har meget ringe viden om den fleksible efterløn. Og endnu flere kommer til kort, når det gælder pension og arbejde.
Mange efterlønnere vil gerne arbejde på nedsat tid. Men blandt de 55-59-årige er der meget ringe viden om den fleksible efterløn. (Arkivfoto: Colourbox)
Syv ud af ti blandt de 55-59-årige kender for eksempel ikke reglerne for den fleksible efterløn. Og selvom over halvdelen af dem gerne vil arbejde, efter de er fyldt 60, har de ikke kendskab til mulighederne for seniorer på arbejdsmarkedet.
Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der offentliggøres i dag.
Mange af de ældre svarer således, at de kun har overfladisk eller slet intet kendskab til reglerne for at udskyde pensionen, reglerne for at arbejde ved siden af folkepensionen, og til den fleksible efterlønsordning.
- Dem, der ikke selv er begyndt at benytte ordningerne, har rigtig dårligt kendskab til reglerne. Det overrasker mig faktisk, at det ikke står bedre til, siger Mona Larsen, seniorforsker i SFI.
Mange 3F'ere vil gerne arbejde
Ifølge undersøgelsen forventer lidt over halvdelen af de 55-59-årige at arbejde videre, når de fylder 60 år. 40 procent forventer fortsat at arbejde, efter de fylder 62 år, og blot 15 procent efter det 65. år.
I januar i år viste en rundspørge blandt 700 efterlønnere i 3F, at mange fortsat gerne vil arbejde på nedsat tid, når de når efterlønsalderen.
- Hvis flere får kendskab til ordningerne, vil det selvfølgelig nok have den virkning, at flere benytter ordningerne. Men heriblandt også ældre, der ellers ville være blevet på arbejdsmarkedet på fuld tid. Øget kendskab vil derfor ikke nødvendigvis forøge det samlede arbejdsudbud, siger Mona Larsen.
DI: Informerer ikke i stort omfang
Det kan med samme grund også spille ind på arbejdsgivernes interesse i at informere aktivt om ordningerne.
- Det er da en gyldig forklaring. For det er klart, at det i nogle tilfælde vil betyde tabte arbejdstimer i stedet for tjente, siger Steen Nielsen, arbejdsmarkedspolitisk chef i DI.
Han anerkender ligeledes, at ordningerne formentligt ikke er særligt kendte.
- Det er ikke mit indtryk, at man i særlig stort omfang taler med medarbejderne om dem. Men jeg mener heller ikke, at det er et naturligt anliggende for arbejdsgiveren at gøre det, siger Steen Nielsen.