Nedsat tid vil holde flere i arbejde

Flere ældre vil blive på arbejdsmarkedet, hvis de tilbydes seniorordninger med mulighed for nedsat tid.

Overlæge Lilli Kirkekov, th, talte torsdag ved en konference om efterløn. Hun mener, flere ældre vil blive på arbejdsmarkedet, hvis de tilbydes nedsat tid.  (Foto: Harry Nielsen)Overlæge Lilli Kirkekov, th, talte torsdag ved en konference om efterløn. Hun mener, flere ældre vil blive på arbejdsmarkedet, hvis de tilbydes nedsat tid. (Foto: Harry Nielsen)

Med den rette seniorpolitik vil flere motiveres til at blive på arbejdsmarkedet uden brug af skrappe midler som en afskaffelse af efterlønnen.

Det forklarede Lilli Kirkeskov, ledende overlæge på Bispebjerg Hospital, på en efterlønskonference den 20. januar. Hun bygger sit udsagn på egne erfaringer fra undersøgelser og sit arbejde på hospitalet.

- Hvis arbejdspladserne indfører seniorordninger, som indeholder mulighed for nedsat tid, mulighed for mindre belastende arbejde og mulighed for at skifte til nye arbejdsområder, så vil en stor del af de ældre blive på arbejdsmarkedet, forklarer hun.

Flere vil blive på jobbet

Lilli Kirkeskov mener derfor, at der er andre veje at gå end afskaffelse af efterlønnen for at øge antallet af beskæftigede.

- Mange har glemt, at seniorer er en ressource på arbejdsmarkedet, hvis de rette forudsætninger er til stede, siger Lille Kirkeskov.

Hun nævner eksempler som fællesskab med kolleger, anerkendelse, opfordring fra ledelsen til at blive samt udvikling og engagement i arbejdet. Samlet set vil det få mange til at blive nogle år længere, hvis de ikke er så nedslidte, at kroppen eller psyken ikke kan mere.

Fordele ved at beholde seniorer

Hos alle mennesker falder muskelstyrken fra 20 til 60 års alderen med 20 procent. I samme periode falder vores kondition med 30 procent.

- Det sker uanset, om vi sidder på kontor eller lægger mursten. Til gengæld har ældre andre fordele. Og det skal vi udnytte, siger Lille Kirkeskov.

Ældre er for eksempel gode til at vide, hvordan en opgave skal løses ved et konkret problem. De ved, hvordan vi skal drage omsorg for hinanden. Og ældre har stor erfaring, der kan udnyttes i arbejdet. Så hvis seniorerne skal blive på arbejdsmarkedet, skal vi gå en helt anden vej, mener hun.



 

Hvis seniorerne skal blive på arbejdsmarkedet, skal vi gå en helt anden vej. Det