Stå imod vinteren med kål og rodfrugter
Weekendmad:
En kalvefrikassé er alle tiders mulighed for at få en masse rodfrugter på middagsbordet. Og det er nu, man skal fylde alle depoter op med vitaminer og gode smage, så man kan være klar til vinterens tunge vejr.
Kalvefrikassé med rosenkål og rodfrugter. En ret, der er pakket med vitaminer og smag. (Foto: Søren Zeuth) Sådan gør du
Kalvekødet skæres i stykker på 3x3 cm og sættes over til at koge i vand, så det dækker helt. Når vandet koger, fjernes skum og urenheder fra overfladen. Kom salt, groft hakket løg, timian, laurbærblade og peber i gryden, og lad kødet simre i cirka 90 minutter.
Efter godt en times kogning tilsættes gulerødder og pastinakker, som er skrællet og skåret i grove stykker.
Når kødet er mørt, tages gryden fra varmen, og både kød og grøntsagerne efterlades i boullionen indtil serveringen, bortset fra 6 dl boullion, som sigtes gennem et klæde og bruges til sauce.
Sauce
Smelt smørret i en gryde, og kom melet i. Lad smør og mel stege et par minutter, mens du rører i gryden. Hæld boullionen i lidt ad gangen, og lad saucen koge igennem cirka 10 minutter.
Rør æggeblommer og fløde sammen i en skål, som kan rumme al saucen. Hæld den kogende sauce over i æggemassen, mens du pisker kraftigt i skålen. Sigt saucen tilbage i gryden, og kog den godt igennem. Hvis saucen er for tyk, så spæd op med lidt af boullionen, og krydr med salt og peber.
Fjern de yderste blade fra rosenkålen, og skær dem i halve. Kog dem i lidt vand med salt i cirka to minutter, så de stadig er sprøde. Hæld vandet fra rosenkålen, og tag kødet op af boullionen. Læg kødet over i saucen sammen med de kogte rosenkål og grønsagerne.
Varm retten igennem, og anret den flotte frikassé i en skål med kogte kartofler ved siden af.
Kål er pokkers godt for kroppen
Rosenkålen, som er med i denne opskrift, er absolut ingen undtagelse. Den hører til det blandt de "energirige grøntsager" og rummer både C- og K-vitamin, masser af kostfibre og en ret stor mængde protein. Vitaminerne er blandt andet gode til at hjælpe med optagelse af jern, dannelsen af væv og hjælper endda også blodet med at størkne, hvis man skulle være så uheldig at skære sig.
En kalvefrikassé er alle tiders mulighed for at få en masse rodfrugter på middagsbordet. Man kan hente så meget smag fra de mange forskellige rodfrugter, som passer fantastisk sammen med årstiden. Det er nu, man skal fylde alle depoter op med vitaminer og gode smage, så man kan være klar til vinterens tunge vejr. Frem med kål og rodfrugter, folkens - nu skal vi lave gryderetter, der smager!