Rapport: Kommuner aktiverer for at få penge i kassen

Statens økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen har medført kassetænkning og jagt på høj refusion i kommunerne, viser ny rapport.

Medarbejderne i jobcentrene mener, at de lokale politikeres laveste prioritet er uddannelse til de ledige. Det viser ny rapport. (Arkiv)Medarbejderne i jobcentrene mener, at de lokale politikeres laveste prioritet er uddannelse til de ledige. Det viser ny rapport. (Arkiv)

Kommunerne aktiverer til tider ledige alene for at få den højeste refusion fra staten. Sådan lyder en af de opsigtsvækkende konklusioner i en ny rapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Rapporten er lavet af Slotsholm A/S samt Michael Svarer og Michael Rosholm, begge professorer på Århus Universitet. Den er baseret på flere hundrede interviews med jobcenterchefer, sagsbehandlere, kommunaldirektører, borgmestre med flere.

Rapporten analyserer virkningen af statens økonomiske styring af kommunernes beskæftigelsesindsats. Blandt andet den regel, der betyder, at kommuner mister refusion fra staten, hvis ledige ikke aktiveres til tiden, og at kommunerne får højere refusion, når en ledig er i aktivering end hvis den ledige er "passiv".

Statens økonomiske styring virker, hedder det i rapporten. Men der er også uheldige konsekvenser. Nogle af tilbuddene til de ledige er for dårlige, og reglerne medfører "uproduktiv kommunal tænkning i kontering" . Altså kassetænkning.

Professor: Ungå kassetænkning

- Jeg har tidligere kritiseret systemet, fordi man kunne se, at det kunne føre til dårlig aktivering, fastlåsning af de ledige og kassetænkning. Analysen viser, at kommunerne reagerer på de økonomiske incitamenter og ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, siger Michael Rosholm, en af forfatterne bag rapporten.

- For eksempel fører reglen om 65 procents refusion ved aktivering og 35 procent uden aktivering - til aktivering alene for at få den høje refusion. Man har haft et politisk ønske om at øge rettigheden og antallet af aktive tilbud. Men man kan sige, at den økonomiske styring virker næsten for godt, siger han.

Beskæftigelsesministeren har bebudet ændringer af systemet i efteråret.

- Man skal i hvert fald tænke sig grundigt om, så reglerne ikke bare fører til kassetænkning, mener Michael Rosholm.

Kommuner forstår ikke regler

Rapporten tyder også på, at nogle af styringsreglerne så indviklede, at kommunerne i virkeligheden ikke forstår dem.

Det konkluderes også, at den øgede aktivering af kontanthjælpsmodtager har fastholdt ledige længere på kontanthjælp. På den anden side er tilgangen til kontanthjælp dog blevet mindre, så det samlede antal kontanthjælpsmodtagere er den samme.