H&M T-shirts fremstilles af børn
Tusinder af kvinder og piger ned til 14 år knokler under slavelignende forhold med at sy billigt tøj til H&Ms butikker. Mens firmaet har rekordoverskud, må syerskerne nøjes med 12 øre pr. T-shirt.
- Jeg er besvimet tre eller fire gange, fordi jeg skal arbejde over hver eneste dag og spiser den billigste mad, siger 18-årige Chia Thyda. (Fotos: Søren Zeuth og Carina Carlström) I gigantiske produktionshaller, hvor støjen er enorm og luften fyldt med bomuldsstøv, sidder fattige cambodjanske kvinder og knokler for at lave billigt tøj - blandt andet til hylderne i Hennes & Mauritz' (H&M) 56 butikker i Danmark.
Tøjkæden modtog for få uger siden en pris i Sverige for at tage sociale og miljømæssige hensyn. Men nu har en ny skandale om børnearbejde og grov underbetaling ramt koncernen.
Den svenske avis Expressen har besøgt tekstilfabrikken Goldfame i Cambodja, hvor 8.000 arbejdere producerer T-shirts for H&M. Ifølge avisen arbejder der underernærede børn på 14-15 år på fabrikken under forhold, der minder om slavernes.
Besvimer af arbejdspres
Pigerne får 12 øre for hver T-shirt, og arbejdspresset er så hårdt, at syerskerne ofte besvimer på fabrikken:
- Jeg er besvimet tre eller fire gange, fordi jeg skal arbejde over hver eneste dag og spiser den billigste mad, siger 18-årige Chia Thyda. Hun og kollegaerne tager kogt ris med på fabrikken hver dag - andet er der ikke råd til, når månedslønnen er på 265 kroner.
Når pigerne besvimer, bliver de slæbt hen på fabrikkens sygerum, hvor de får en sprøjte, inden de sendes hjem. Medicinen, der uddeles i sygerummet, skal de ansatte selv betale.
- Jeg taber en dagløn hver gang jeg besvimer, siger den unge tekstilarbejder.
Hårrejsende forhold
Freelance-journalisten Carina Carlström har gennem flere år besøgt de gigantiske fabrikker i Asien, der producerer tøj for blandt andre H&M. Hun har på den baggrund skrevet en bog om de store svenske firmaers tøjproduktion i Asien.
For fem år siden afslørede hun hårrejsende arbejdsforhold på en række af H&M-fabrikkerne, og hun er dybt skuffet over, at løn- og arbejdsvilkårene fortsat er så elendige trods tøjgigantens løfter om det modsatte.
- Lydniveauet er så højt, at det er helt umuligt at tale med hende, der sidder ved siden af. Der kan sidde op til 1.000 syersker i den samme sal med hver deres maskine, siger Carina Carlström til Nyhedsbrevet 3F. Derudover plages kvinderne af støv fra tekstilerne, som sætter sig i lungerne og luftvejene.
- Kvinderne klager over arbejdspresset. Mange bliver syge, og det er ikke unormalt, at de besvimer på jobbet. Når du bliver syg, mister du ikke bare din dagløn, du mister også den bonus på fem dollars om måneden, som firmaet uddeler, hvis du aldrig er syg, siger Carina Carlström.
H&M gør for lidt
Hun mener, at H&M bør gøre mere for at kontrollere deres leverandører og peger på, at virksomheden kører med rekordoverskud. H&M's bestyrelsesformand og storaktionær Stefan Persson er med en personlig formue på 54 milliarder danske kroner en af Sveriges rigeste mænd.
- H&M bør betale mere for det, de køber og sikre sig, at det kommer syerskerne til gode. Samtidig skal de sikre, at fabrikkerne ikke nægter de ansatte at organisere sig i fagforeninger. Det kan lade sig gøre. Jeg har også besøgt fabrikker, hvor fagforeninger er tilladte, og hvor forholdene er relativt gode, siger Carina Carlström.
Ridser i det fine image
Det er langtfra første gang, at H&M sættes i forbindelse med underbetaling og børnearbejde, men de seneste år har H&M gjort meget for at rette op på sit image. Blandt andet har man indført et sæt etiske spilleregler for produktionen, som man gerne viser frem til myndigheder og journalister.
Hollænderen Ineke Zeldenrust fra græsrodsorganisationen Clean Clothes Campaign har ofte været i kontakt med fabrikker, der producerer tekstiler for H&M. Hun er generelt godt tilfreds med H&M's forsøg på at forbedre forholdene på de tusinder af fabrikker verden rundt, der producerer tøj for den populære kæde, men på især to områder er det så som så med de rosende ord:
- H&M vil af princip ikke oplyse, hvilke fabrikker de anvender, og de er ikke gode nok til at presse fattige landes regeringer til at hæve den absolutte minimumsløn, siger Ineke Zeldenrust.
For nylig har store tøjfirmaer som Puma, Levi's og Nike indført åbenhed om, hvor de producerer varerne.
Fagforeninger har det svært
Ineke Zeldenrust fra Clean Clothes Campaign mener heller ikke, at H&M gør nok for at sikre arbejdernes ret til at organisere sig i fagforeninger:
- Men vi mener ikke, at H&M skal forlade Cambodja, som det ofte sker, når der kommer negativ omtale af en fabrik. De skal blive, og derigennem gøre det bedre for de ansatte.