Politisk pres på H&M

Flere politiske initiativer, blandt andet en mærkningsordning, er på vej efter afsløring af grov underbetaling og usle arbejdsforhold på de fabrikker, der syr tøj til H&M.

Afsløringen af børnearbejde, sulteløn og usle arbejdsforhold for syersker, der producerer tøj til Hennes & Maritz får flere politikere til at kræve mærkningsordning. (Foto: Søren Zeuth)Afsløringen af børnearbejde, sulteløn og usle arbejdsforhold for syersker, der producerer tøj til Hennes & Maritz får flere politikere til at kræve mærkningsordning. (Foto: Søren Zeuth)

Fagbladet 3F's afsløring af børnearbejde, usle arbejdsforhold og sulte-lønninger til syersker, der knokler på Goldfame-fabrikken i Cambodja for at producere billigt tøj til Hennes & Mauritz, får nu flere politikere til at reagere.

Danmark og de øvrige vestlige lande må lave en mærkningsordning, der garanterer at varerne er produceret under ordentlige løn- og arbejdsforhold, mener Socialdemokraterne og Enhedslisten.

- Hverken danske arbejdere eller arbejdere i tredje verdens lande er tjent med, at flere og flere produkter produceres under uanstændige løn- og arbejdsforhold. Det første skridt må være, at vi i Danmark indfører en mærkningsordning med udgangspunkt i ILOs (FNs arbejdsorganisation, red.) konventioner om arbejdsmiljø, faglige rettigheder og børnearbejde, siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Jørgen Arbo-Bæhr. Han forbereder et beslutningsforslag, som han regner med at have klar, når Folketinget samles igen.

H&M risikerer boykot

Kravet om en mærkningsordning bakkes op af den socialdemokratiske forbrugerordfører Karen Hækkerup:

- Vi skal have et fair trade-mærke for tekstilbranchen. Hvis danskerne var klar over, hvilke forhold, man byder de arbejdere i den tredje Verden, som producerer tøj til os, ville der lyde et ramaskrig, siger Karen Hækkerup.

Hun mener, at en stor kæde som H&M, der kører med rekordoverskud, har et særligt ansvar for at stoppe underbetalingen af de cambodjanske kvinder.

H&M fastholder, at syerskerne får mindstelønnen i Cambodja, som er på 265 kroner om måneden. En løn, som ikke er steget i seks år, og som ifølge fagforeningerne ikke dækker leveomkostningerne.

- Det kan godt være, at H&M ikke bryder loven, men de lever langtfra op til de etiske krav, man kunne forvente, siger Karen Hækkerup. I første omgang sætter hun sin lid til, at H&M hurtigt vil rette op på forholdene i Cambodja.

- Ellers skal de vide, at de risikerer en storstilet boykot. Jeg tror ikke, at danske forbrugere vil finde sig i det her, siger Karen Hækkerup.

Pres for åbenhed

SF's globaliseringsordfører Steen Gade skrev i går til miljøministeren, beskæftigelsesministeren og forbrugerministeren for at få dem til at indkalde de største indkøbere i Danmark til et møde.

- Formålet er at lave en aftale med firmaerne om at udvise global ansvarlighed. De skal blandt andet garantere, at leverandørerne lever op til ILO-konventionerne, hvad det tilsyneladende kniber med blandt H&Ms leverandører, siger Steen Gade. Han hæfter sig også ved, at H&M ikke vil oplyse, hvor de producerer deres varer.

- Det går ikke. Der skal være et krav om åbenhed, og firmaerne skal presses til at lave en årsrapport, hvor man kan se, hvem der er underleverandører, og hvad de betaler i løn, siger Steen Gade.