Danske lønmodtagere har aktier i børnearbejde
De to lønmodtagerfonde ATP og LD har investeret over 100 mill. kr. i H&M, som ifølge en svensk undersøgelse lader 14-15 årige børn sy T-shirts for en stykpris på 12 øre.
De danske lønmodtagere har via ATP og LD aktier for over 100 millioner kroner i H&M, som køber T-shirts i Cambodja, der er fremstillet af børnearbejdere. (Foto: Polfoto)
En svensk undersøgelse dokumenterer, at tøjgiganten Hennes & Mauritz (H&M) får leveret mode T-shirts fra 14-15 årige syersker på fabrikken Goldfame i Cambodja. Og de to pensionskasser har sammenlagt investeret mere end 100 millioner kroner i H&M:
- Umiddelbart kan jeg ikke kommentere den konkrete sag fra Cambodja, men i forbindelse med vores investering i H&M har vi foretaget en samlet vurdering på tidspunktet for investeringen. Vores indtryk er, at H&M gør meget for at sikre sig, at tingene er i orden i de lande, hvor de køber deres tøj, siger LD's direktør Jeppe Christiansen.
LD ejer for godt 80 millioner kroner i den svenske gigantkoncern.
ATP vil undersøge sagen
Hos ATP, der ejer for godt 20 millioner kroner i H&M, siger aktiechef Claus Wiinblad, at de nu vil samle informationerne sammen om forholdene på H&M-fabrikken i Cambodja:
- Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, men jeg vil bede vores uafhængige screeningsselskab Eiris i London om at se på sagen, siger Claus Wiinblad til Fagbladet 3F.
- I vores etiske retningslinjer for investeringer, er det et krav, at der ikke sker gentagne overtrædelser af for eksempel ILO-konventioner. Det må vi nu se nærmere på om er tilfældet i denne sag.
Rygmarvsrefleks fra ATP og LD
Lektor, Ph.D. Steen Vallentin fra Copenhagen Business School, der er ekspert i etiske investeringer, er ikke overrasket over svaret fra pensionskasserne LD og ATP:
- Når der dukker belastende sager op i pressen, er det kendetegnende for branchen, at man nærmest pr. refleks udtaler, at man ikke vil kommentere enkeltsager og at man har foretaget sine investeringer ud fra en helhedsvurdering. På den måde får offentligheden jo ikke svar på, om for eksempel ATP eller LD faktisk lever op til deres egne etiske retningslinjer, siger Steen Vallentin til Nyhedsbrevet 3F.
Han påpeger, at netop tekstilbranchen er et af de områder, der er meget svært at styre i forhold til selskabernes etiske retningslinjer.
- Når de ubehagelige sager dukker op, så lover selskaberne altid, at de straks vil forbedre forholdene, men besøger man fabrikkerne i for eksempel Fjernøsten et år senere, så er der som regel ikke sket noget som helst, siger Steen Vallentin fra CBS.
En gråzone
Professor i filosofi Ole Thyssen fra CBS, mener at mange af de selskaber, der har vedtaget etiske retningslinjer for deres produktion, ofte befinder sig i en gråzone.
- Når de ubehagelige sager dukker op, så blotter de jo struben for angreb fra pressen og offentligheden. Selskaberne beskriver jo oftest sine etiske retningslinjer over for deres kunder og medierne i den vestlige verden, for på den måde, at signalere, at man har styr på tingene. Men hvis ikke virksomheder reelt gør et stykke arbejde for at forbedre forholdene hos deres underleverandører, ja så falder kniven jo ubarmhjertig, siger Ole Thyssen til Nyhedsbrevet 3F.