Eksklusivdom uden betydning
Eksklusivaftalerne har ikke den store betydning på arbejdsmarkedet, da de kun dækker et marginalt område, mener arbejdsmarkedsforsker.
En dom mod eksklusivaftaler vil ikke have den store betydning for det danske arbejdsmarked ifølge professor i Arbejdsret Jesper Due. (Illustration: Bob Katzenelson)Seneste: Eksklusivaftaler faldt i Strasbourg...»
Mens store dele af den danske fagbevægelse bider negle og nervøst venter på Menneskerettighedsdomstolens afgørelse om eksklusivaftaler onsdag eftermiddag, så maner professor i arbejdsret Jesper Due til besindelse.
- Hvis man tror, at en dom mod eksklusivaftaler vil betyde en omkalfatring af det danske arbejdsmarked, så kan man godt glemme det. Eksklusivaftalerne har ikke den store betydning på arbejdsmarkedet, da de kun dækker et marginalt område, siger Jesper Due til NET-Redaktionen.
Han peger på, at den offentlige sektor er den største arbejdsgiver i Danmark, og her har man ingen eksklusivaftaler, ligesom hele LO-Dansk Arbejdsgiverforenings-området fungerer uden eksklusivaftaler.
- Eksklusivaftalerne er et perifert problem. Går dommen mod eksklusivaftaler, at vil det nok betyde, at nogle vil melde sig ud af fagforeningen, men det vil ikke være i hobetal, fastslår Jesper Due.
LO vurderer, at mindre end 10 procent af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked er omfattet af bestemmelserne om, at de skal være medlem af en bestemt fagforening for at have et bestemt job. Eksklusivaftalerne gælder typisk på mindre, uorganiserede arbejdspladser, der har tiltrædelsesoverenskomster, og hvor der er krav om medlemskab af det fagforbund, som har forhandlet overenskomsten hjem.
Behov for at holde øje med uorganiserede arbejdsgivere
Eksklusivaftalerne er bragt for Menneskerettighedsdomstolen af Kristelig Fagbevægelse og Danmarks Frie Fagforening på vegne af to medlemmer, som føler sig presset ind i fagforbundet SiD, i dag 3F. De håber på en dom, som giver dem medhold i, at eksklusivaftalerne krænker retten til foreningsfrihed og dermed menneskerettighederne.
Omvendt håber fagforbundene i LO-familien, at eksklusivaftalerne vinder kampen. Her betragtes de som et vigtigt våben i bestræbelserne på at tegne overenskomster med arbejdsgivere, der står udenfor en arbejdsgiverorganisation.
- Der er et særligt behov for at holde øje med de uorganiserede arbejdsgivere. Det kan vi se i antallet af sager i Arbejdsretten, hvor det især er de uorganiserede arbejdsgivere, som har problemer med at overholde overenskomsterne. Der er altså et særligt håndhævelsesbehov, som vi får dækket gennem eksklusivaftalerne, siger Jørgen Rønnow, advokat i LO, til radiomagasinet NyhedsXpressen.
Tro ikke på klar afgørelse
Professor i arbejdsret Jens Kristiansen har tidligere sagt, at han tvivler på, at Menneskerettighedsdomstolen vil komme med en klar afgørelse, der kan trække en streg i sandet for diskussionen om eksklusivaftaler.
I stedet forudser han en grumset afgørelse, der er åben for fortolkninger. Domstolen har nemlig tradition for at forholde sig meget konkret til de enkelte sager, den behandler.
Dansk Folkepartik skiftede holdning
Dertil kommer, at en dom fra Menneskerettighedsdomstolen ikke er juridisk bindende for Danmark. Alligevel kan dommen godt sparke gang i en politisk diskussion om eksklusivaftaler. Regeringen og de radikale er modstandere af aftalerne, mens Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten er tilhængere af dem.
Dansk Folkeparti har tidligere været modstander af aftalerne, men skiftede holdning i forbindelse med EU's udvidelse mod Østeuropa. Og den holdning står partiet fast på uanset dommens udfald, siger Bent Bøgsted til NET-Redaktionen.