Eksklusivlov stopper ikke konflikter om organisering
Menneskerettighedsdomstolen har formelt fjernet eksklusivaftalerne, men ikke grundlaget for konflikterne mellem røde og gule fagforeninger. 3F afviser Hjort-angreb om fagforeningstvang.
Menneskerettighedsdomstolen sendte i januar eksklusivaftalerne på pension. (Illustration: Bob Katzenelson) Da Menneskerettighedsdomstolen i januar sendte eksklusivaftalerne på pension, gik der ikke mange timer, før LO offentligt erklærede, at man ville efterleve dommen. Siden har der ikke eksisteret eksklusivaftaler på det almindelige arbejdsmarked, men det betyder ikke, at konflikterne mellem organiserede og uorganiserede - mellem de røde og de gule - er forsvundet.
- Dommen har jo ikke fjernet det underliggende dilemma. Jeg kan ikke sige, om vi vil se flere af dens slags sager, men det er klart, at der er skabt mere opmærksomhed om emnet, og at de uorganiserede har fået et stærkere retsgrundlag, siger Jens Kristiansen, der er juraprofessor ved Københavns Universitet.
To sager på vej i retten
Senest er en medarbejder blevet fyret fra virksomheden Kverneland i Kerteminde, to dage efter han var blevet fastansat. Ifølge eget udsagn fordi han ikke ville melde sig ind i 3F - ifølge virksomheden fordi produktiviteten faldt efter hans ansættelse.
Tidligere i år blev to medarbejdere på Aalborg Portland flyttet fra skifteholdsarbejde til rengøring på dagholdet, efter de havde meldt sig ud af 3F og dermed givet anledning til uro på arbejdspladsen. Begge disse sager er nu på vej i retten, og det bemærkelsesværdige er, at både Kverneland og Aalborg Portland er medlemmer af Dansk Industri. De har dermed aldrig haft eksklusivaftaler.
- Det understreger jo meget godt, at det ikke nødvendigvis er formelle eksklusivaftaler, der har været årsag til konflikterne. De store sager fra 80'erne mod brandmanden Max Blicher Hansen og HT-konflikten var jo på det offentlige område, hvor der heller ikke var eksklusivaftaler. Jeg tror dog ikke, vi igen vil se konflikter, der når samme højder som i 80'erne, siger Jens Kristiansen.
Ledelsesretten er ikke flyttet
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen forsøger dog at løfte fyringssagen fra Kerteminde til et højere plan. I et interview med TV2/Fyn angriber han 3F for at have det reelle ansvar, og han opfordrer forbundets hovedledelse til at indskærpe reglerne over for tillidsfolkene.
Det har 3F for længst gjort, understreger Børge Frederiksen, der er formand for 3F's Industrigruppe.
- Da dommen fra Menneskerettighedsdomstolen kom, rettede vi ind med det samme og fjernede eksklusivaftalerne. Og i den forbindelse har vi naturligvis indskærpet reglerne over for tillidsfolk og afdelinger, siger han.
Han har svært ved at se, hvad 3F skulle kunne gøre i den konkrete sag.
- Mig bekendt har vi ikke fået ledelsesretten. Den har arbejdsgiverne, og hvis en virksomhedsleder vil fyre en medarbejder, fordi man mener, han er skyld i et produktivitetsfald, har jeg da ingen mulighed for at blande mig i det, siger Børge Frederiksen.
Fyret var tidligere SiD-aktiv
Den fyrede medarbejder, Kim Rohde, var i øvrigt fagligt aktiv i det tidligere SiD som tillidsrepræsentant på Dalum Papir. Men efter uenighed om en løn- og arbejdstidsaftale, blev han fyret.
Efter pres fra blandt andet SiD trak Dalums ledelse dog fyringen tilbage, og Kim Rohde forlod virksomheden efter gensidig overenskomst og med et hemmeligholdt beløb i baglommen. Han meldte sig i den forbindelse ud af SiD.