Eksklusivsagen: Det ligner 1-1
Nyhedsanalyse: Eksklusivaftalerne ser ud til at overleve sagen ved Menneskerettighedsdomstolen - i hvert fald som princip. Men udfaldet kan blive svært at håndtere for politikerne.
Det mest typiske resultat af fodboldkampe er 1-1.
Sådan kan udfaldet også blive, når Menneskerettighedsdomstolen til efteråret - formentlig i oktober - træffer endelig afgørelse i sagen om de danske eksklusivaftaler.
Den ene af de to klagere afvises, den anden får ret. Altså en klassisk 1-1. Og det vil modstanderne af eksklusivaftaler med rette kunne betragte som en sejr.
Intet tyder på, at Menneskerettighedsdomstolen vil give Danmarks Frie Fagforening og Kristelig Fagforening det, de helst ville have: Den altfavnende, ideologiske dom, der én gang for alle slår fast, at eksklusivaftaler er i strid med menneskerettighederne.
Men hvis bare én af klagerne får medhold, vil Folketinget sandsynligvis være nødt til at ændre den nuværende lov om foreningsfrihed. Og det vil være ulig meget nemmere at håndtere et totalforbud mod eksklusivaftaler - som regeringen forgæves forsøgte at komme igennem med for to år siden - end en lov, der præcist afvejer elementerne i teksten fra de 17 dommere i Strasbourg.
Følsomt emne
Praksis er, at Menneskerettighedsdomstolen forholder sig konkret til de klager, den behandler. Fordi det ofte er følsomme politiske interesser, der er på spil, og hvis domstolen gik for vidt, kunne den blive beskyldt for at politisere, og så ville den miste legitimitet.
Diskussionen om eksklusivaftaler er i den grad politisk følsom. Og forløbet af høringen i Strasbourg peger da også på, at domstolen vil komme med en konkret afgørelse i denne sag.
Efter indlæggene fra klagernes fælles advokat, E. Lego Andersen, og den danske stats repræsentant, Peter Taksøe-Jensen, havde dommerne mulighed for at stille opklarende spørgsmål. Og de kredsede især om de faktiske forhold i gartnerfaget og om muligheden for at melde fra, hvis man er medlem af en fagforening, der støtter politiske partier økonomisk.
Der kan sagtens nævnes andre brancher, hvor brugen af eksklusivaftaler er mere udbredt. Men dommerne var interesseret i gartnererhvervet, fordi den ene af de to klagere, Ove Rasmussen, mod sin vilje måtte melde sig ind i SiD for at få et job som gartner. Og på domstolens foranledning skal sagens parter nu - hver for sig - sende domstolen en redegørelse, der præcist beskriver udbredelsen af eksklusivaftaler i gartnererhvervet.
Eksemplet med British Rail
Det handler altså om muligheden for at kunne leve af sit erhverv.
For knap 25 år siden fik tre engelske jernbanearbejdere medhold i, at deres menneskerettigheder var krænket. Dels fordi de allerede var ansat, da eksklusivaftalen blev indgået, dels fordi de ikke havde andre steder at gå hen. Det engelske jernbaneselskab, British Rail, havde så at sige monopol på jernbanearbejde på det tidspunkt.
British Rail-dommen førte til en ny, dansk lov om foreningsfrihed, sådan at det i dag er ulovligt at presse en eksklusivaftale ned over hovedet på en medarbejder, der allerede er ansat. Man skal ved ansættelsen have at vide, at der er krav om medlemskab af en bestemt fagforening.
Den anden del af British Rail-dommen, den om muligheden for at leve at sit erhverv, forholder foreningsfrihedsloven sig ikke til. Og det afgørende bliver nu, om dommerne mener, at tilstandene i gartnererhvervet i Danmark er tilstrækkeligt monopolistiske til en domfældelse mod eksklusviaftaler.
Klagernes advokat anførte, at Ove Rasmussen ville have haft svært ved at finde en anden arbejdsgiver. Mens Danmarks repræsentant modsat argumenterede med, at eksklusivaftalerne i erhvervet kun dækker en del af det private arbejdsmarked og endnu mere væsentligt er helt forbudt inden for det offentlige, hvor der også er mange gartnerjobs. At Ove Rasmussen altså havde andre muligheder.
Valgte det selv
Det havde den anden klager, Morten Sørensen, også, da han i 1996 søgte, fik og blev fyret fra et job som sommervikar på FDB's centrallager i Viby J, fordi han ikke ville melde sig ind i SiD.
Som Peter Taksøe-Jensen formulerede det i sit indlæg, valgte han at søge job et sted, hvor der var en eksklusivaftale. Han havde mange andre muligheder, og derfor står hans sag alt andet lige svagere - selv om det faktisk var ham, der begyndte den.