Landmænd høster millioner i tilskud

Danske landmænd lænser andre arbejdsgivere for 95 millioner kroner i støtte til billige elever. Det sker i samarbejde med landbrugsskoler, som scorer millioner af skattekroner på udenlandske elever.

Danske landmænd og landbrugsskoler holder fælles høstfest året rundt.
Landmænd og landbrugsskoler tjener millioner af kroner på amputerede uddannelser til unge østeuropæere. (Foto: Gitte Sofie Hansen)Danske landmænd og landbrugsskoler holder fælles høstfest året rundt. Landmænd og landbrugsskoler tjener millioner af kroner på amputerede uddannelser til unge østeuropæere. (Foto: Gitte Sofie Hansen)

Danske landmænd og landbrugsskoler holder fælles høstfest året rundt.
Landmænd og landbrugsskoler tjener millioner af kroner på amputerede uddannelser til unge østeuropæere. Bønderne får billig arbejdskraft og milliontilskud fra arbejdsgivere i andre brancher, mens landbrugsskoler snupper millioner af skattekroner og tusindvis af kroner i betaling fra udlændingene.

Danske landmænd fik udbetalt over 122 millioner kroner fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER, i 2006. Samme år indbetalte landmændene mindre end 27 millioner kroner, viser den seneste brancheopgørelse fra AER.

- Statskassen og AER-kassen er stillet ud på gaden, og landbruget tager lystigt for sig af retterne på tagselvbordet. Det her pengecirkus skal stoppes, siger Bjarne Laustsen, fødevareordfører for Socialdemokraterne, til Nyhedsbrevet 3F.

AER-udnyttelse sat i system

Danske landmænd henter altså knap fem gange så meget ud af AER-kassen, som de betaler ind.

På Borris Landbrugsskole – som udelukkende uddanner udlændinge – er udnyttelsen af AER-ordningen sat i system. Den vestjyske skole har hen ved 180 østeuropæiske elever – og en liste med navnene på flere hundrede danske landmænd, der ønsker udenlandske praktikanter. Lønnen til en erfaren praktikant er 9.200 kroner om måneden – eller omkring det halve af prisen for en landbrugsmedhjælper på almindelig voksenløn.

”Praktikværterne får hurtigst muligt efter tilmelding brev ud med forklaring om vores system, lønforhold, skoleindbetalinger, AER-tilskud…,” står der i Borris Landbrugsskoles interne håndbog, som Nyhedsbrevet 3F er kommet i besiddelse af.

Landbrugsskoler lever af udlændinge

Uddannelse af udlændinge har også udviklet sig til en guldåre for en del af landets landbrugsskoler. For de unge østeuropæere udløser samme statstilskud som danskere.

På Grindsted Landbrugsskole var hver tredje såkaldte årselev i 2006 udlænding. Samme år optog Dalum Landbrugsskole i Odense 152 elever på uddannelsen til faglært landmand, hvoraf 70 kom fra udlandet. På den tilsvarende uddannelse på Borris Landbrugsskole er samtlige elever fra Østeuropa.

Landbrugsskolerne i Grindsted, Odense og Borris fik i 2006 et statstilskud på knap 48 millioner kroner til sammen.

Borris Landbrugsskole har vendt et underskud på i alt fire millioner kroner i 2004 og 2005 til et overskud på til sammen knap tre millioner kroner i 2006 og 2007. Statstilskuddet er i perioden steget fra 2,2 til 9,2 millioner kroner.

Halve uddannelser

Udenlandske elever betaler hver op til 48.520 kroner for en stærkt afkortet landbrugsuddannelse, som det er tilfældet på Borris Landbrugsskole. I langt de fleste tilfælde får eleverne en halv uddannelse på de danske landbrugsskoler, fordi udlændingene ikke har tilladelse til at studere i Danmark i mere end maksimalt to år.

Danske landbrugselever skal læse i mindst tre et halvt år, før de er uddannet.