Nyrup kæmper i EU for at bevare dansk model
En irsk EU-kommissærs udtalelser skaber fortsat uklarhed om hvad EU-Kommissionen egentlig mener om den nordiske aftalemodel i et europæisk arbejdsmarked med fri bevægelighed.
- Det er skuffende men ikke overraskende, at kommissionens fortsætter ud af sit neoliberale spor. Vi ville gerne have haft en forsikring for, at også det indre marked skal være menneskets tjener - ikke dets herre, siger Poul Nyrup Rasmussen, der er formand for de europæiske socialdemokrater.
I stedet for klarhed er der skabt endnu mere usikkerhed, mener formanden for de europæiske socialdemokrater, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
- Barroso skabte helt unødig, ny usikkerhed. Han understregede, at det indre marked og vore overenskomster skal kunne fungere sammen men desværre sagde han også, at markedet kommer først. Det er skuffende men ikke overraskende, at kommissionens fortsætter ud af sit neoliberale spor. Vi ville gerne have haft en forsikring for, at også det indre marked skal være menneskets tjener - ikke dets herre, siger Poul Nyrup Rasmussen.
Lavine af kritik
Det er den liberale irske kommissær McCreevy, der har udløst en lavine af kritik fra især de nordiske lande med sine udtalelser om de skandinaviske fagforeningers mulighed for at bruge konfliktvåbenet for at få tegne kollektive overenskomster med udenlandske virksomheder. Han udtalte sig for snart tre uger siden i en konkret sag imod de svenske fagforeningers ret til at bruge blokade og sympatikonflikt for at få overenskomst med et lettisk byggefirma. Han sagde, at det strider mod EU-retten om arbejdskraftens frie bevægelighed.
Det har vakt undren, at en enkelt kommissær - ganske vist for det indre marked - er kommet med så skråsikre udtalelser i en sag, der er på vej til EF-Domstolen. Derfor skulle kommissionsformand Barroso forklare parlamentet, hvad der egentlig er den samlede kommissions holdning.
Poul Nyrup Rasmussen stillede på vegne af den socialdemokratiske gruppe tre spørgsmål. Barroso bekræftede, at arbejdstagere har ret til at strejke og at det indre marked er foreneligt med den skandinaviske indretning af arbejdsmarkedet. Men han understregede, at i sagen fra Sverige, som nu kører for EF-domstolen, vil kommissionen lave et forsvar for traktaten.
Ole Christensen, socialdemokratisk parlamentsmedlem:
- Han mudrer sine to første svar og skaber fortsat usikkerhed. Kommissionen spiller de europæiske arbejdstagere ud mod hinanden og udstiller sin slingrekurs.
McCreevy svarede også på spørgsmål og trak ikke sine udtalelser i land.
Fagforeningernes privilegier
Ole Christensen oplyser til Nyhedsbrevet 3F, at debatten fik hans små nakkehår til at rejse sig.
- Når der var indlæg med synspunkter om fri konkurrence og liberalisering, så klappede højrefløjen, og når der blev snakket om behovet for kollektive overenskomster og værn mod social dumping, klappede venstrefløjen. Der går virkelig en mur af uenighed ned gennem parlamentet på dette spørgsmål. Det er meget, meget bekymrende, siger han.
Overraskelsen i den forbindelse var borgerlige danske parlamentarikere, der åbenbart uden begrænsninger støtter fri udveksling af serviceydelser og arbejdskraftens fri bevægelighed.
I en pressemeddelelse siger Venstres Anne E. Jensen, at "det nytter ikke noget at holde fast i kunstige barrierer mellem landene", mens den konservative Gitte Seeberg siger "Nyrup og socialisterne i Europa-Parlamentet er i realiteten spændt for en vogn, der handler om at fastholde privilegier og monopol til de skandinaviske fagforeninger".
Ole Christensen: - Når vi normalt har debatter om arbejdsmarkedet fremhæves den nordiske aftalemodel fra ikke bare nordisk side på grund af sin fleksibilitet og stabilitet. Jeg oplever, at der er en hel del, der gerne vil have denne fleksibilitet og stabilitet men samtidig åbne for en fuldstændig fri konkurrence uden ret til strejker og blokader. Der er jo tale om en samlet model. Man kan ikke pille de elementer ud, man bedst synes om og fjerne andre redskaber, som er en afgørende del af modellen.
Vaxholm-sagen, som den svenske sag er døbt, er af den svenske arbejdsdomstol sendt til vurdering i EF-Domstolen. Sagen er endnu ikke berammet.