Danske elever bag i praktikkøen
Kun 400 ud af 1000 danske elever på jordbrugsuddannelserne har fået sig en praktikplads. Til gengæld har jordbrugene ansat 850 praktikanter fra Østeuropa.
Fagbladet har tidligere afsløret, at danske landmænd udnytter østeuropæiske praktikanter som billig arbejdskraft. Det gjaldt eksempelvis Mindaugas Tamosaitis fra Litauen, der var landbrugspraktikant på Lerbæk Mølle. (Palle Peter Skov)
En sådan statistik er ikke opsigtsvækkende i sig selv, da danske erhvervsskolelever generelt har svært ved at få praktikpladser. Men da danske arbejdsgivere inden for jordbrug i første halvår 2003, ifølge tal fra Udlændingestyrelsen og Undervisningsministeriet har ansat 850 praktikanter fra Østeuropa - især ukrainske, polske og baltiske - tyder det ikke på, at manglen på praktikpladser er særligt udbredt.
- Tilsyneladende er det mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte udenlandske elever end danske lærlinge, også selv om lønnen jo skulle være den samme , siger SiD's uddannelseskonsulent Kim Olsen i en kommentar til tallene.
Uddannelsesgarantien forsvinder
- Regeringens stormløb på skolepraktikken vil ikke skabe flere lærepladser i landbruget, og på gartnerierne. Vi går ind for at hjælpe østlandene med erhvervsuddannelserne. Men det er grotesk, når omfanget af østpraktikanter sammen med regeringens politik umuliggør det for danske unge at få en jordbrugsuddannelse, siger Kim Olsen.
Han hæfter sig ved det lovforslag, der vil drastisk vil skære ned på muligheden for skolepraktik i næsten alle uddannelser. Forslaget er til behandling i Folketinget i disse uger, og på forhånd har regeringen opbakning fra Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.