De unge skal betale besparelser
En del af besparelserne på erhvervsuddannelserne skal lukke hul i voksenuddannelserne. Forargeligt generationstyveri, raser Socialdemokraterne.
Når reformen af landets erhvervsuddannelser er fuldt gennemført, sparer staten 489 millioner kroner på de unges uddannelse. En del af de penge skal bruges på at dække tomrummet i voksen og efteruddannelserne, hvor regeringen også har sparet omkring en halv milliard.
Det bekræftede undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), da hun onsdag morgen var kaldt i samråd i Folketingets uddannelsesudvalg.
Oplysningen kom bag på socialdemokraternes uddannelsesordfører, Carsten Hansen.
- Det er da dybt forargeligt, at man vil spare så mange penge på de unges uddannelse og løn for at bruge dem til at dække et hul, hvor man har gennemført store besparelser. Det er da et generationstyveri, der vil noget, siger Carsten Hansen.
Undervisningsministeren ville dog ikke komme nærmere ind på, hvordan de sparede penge skulle bruges, men lovede et skriftligt svar til udvalget inden reformen skal behandles i Folketinget.
Stadig garanti for uddannelse
Ulla Tørnæs blev også skarpt kritiseret for at nedsætte antallet af skolepraktikpladser drastisk. Fra ca. 5000 pladser årligt til 1200.
Ifølge oppositionen betyder nedskæringen, at masser af unge slet ikke vil få en erhvervsuddannelse.
- Hvad skal der blive af de unge, som ikke kommer i gang med en uddannelse. Er det ikke bedre, at de kommer igennem en uddannelse i stedet for at dalre rundt og lave ingenting, spurgte socialdemokraternes forskningsordfører Lene Jensen.
Undervisningsministeren afviste at formålet er at uddanne færre.
- Formålet er at give dem en uddannelse, hvor beskæftigelsesmulighederne er bedre. Der vil stadig være garanti for en uddannelse til dem der begynder, sagde Ulla Tørnæs under samrådet.
En halv uddannelse
Reformen lægger op til at unge på erhvervsuddannelserne kan nøjes med at tage en del af uddannelse - en form for bacheloruddannelse for erhvervsuddannelser. En kort uddannelse, kaldte ministeren det. Oppositionen derimod mener, at det reelt er at give dem en halv uddannelse, som ikke vil give kvalifikationer nok.
- Hvad ligger til grund for, at arbejdsmarkedet vil efterspørge folk med en halv uddannelse, blot fordi de ikke har kunne få en praktikplads, spurgte Lene Jensen.
- Grunden er at de korte uddannelser bliver efterspurgt af arbejdsmarkedets parter, replicerede Ulla Tørnæs og sammenlignede det med operatøruddannelsen indenfor industrien.
Ønsketænkning
Som erstatning for de skolepraktikpladser som forsvinder med reformen, lægger undervisningsministeren desuden op til, at der skal findes 2000 nye praktikpladser i erhvervslivet.
Men det er ren ønsketænkning, mener Carsten Hansen og henviser til, at LO og DA for tre år siden forpligtede sig til at skaffe 36.000 praktikpladser årligt. Men virkeligheden er, at der bliver stadig færre praktikpladser. I år kun omkring 29.000.
- Og der er ikke skyggen af incitament for erhvervslivet i den nye reform til at skaffe flere praktikpladser, siger Carsten Hansen.
Det er undervisningsminister Ulla Tørnæs ikke enig i.
- Vi vil følge udviklingen tæt og lave en status hvert halve år for at se, hvilke incitamenter der er gode og hvilke der ikke er så gode, sagde hun.
Reformen af erhvervsuddannelserne skal behandles i Folketinget tirsdag den 2. december.