EU: Luk grænserne helt op
I Danmark har bygningsarbejdernes organisation svært ved at genkende EU-kommissionens billede af, at EU-udvidelsen og arbejdskraftens fri bevægelighed ikke har medført ”forstyrrelser” på arbejdsmarkedet.
Danske bygningsarbejdere må ofte tage affære, når østeuropæske kolleger ikke har ordnede forhold. EU mener ikke, at EU-udvidelsen skaber nævneværdigt opres på arbejdsforhold.
Det siger EU-kommissionen i en rapport. Kommissionen har imidlertid ikke spurgt de europæiske bygningsarbejdere. Så ville de have fået et andet svar.
- Og det er faktisk heller ikke ukendt for kommissionen, at der i flere lande er store problemer med fusk, underbetaling, undergravning af overenskomstsystemet og massivt skatte- og momssnyd, siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet, de danske bygge-fagforbunds samarbejdsorganisation.
Han vil derfor foreslå, at bygningsarbejdernes europæiske føderation EFBT på sit hovedbestyrelsesmøde i begyndelsen af december formulerer et brev til EU-kommissær Vladimir Spidla, hvori man oplister de mange problemer, som kommissionen åbenbart har glemt.
Spidla, der er kommissær for beskæftigelse og arbejdsmarked, er begejstret for rapportens konklusioner og opfordrer medlemslandene til at hæve deres restriktioner. Det er blandt andet en appel til Danmark.
- Jeg opfordrer medlemsstaterne til at overveje, om de midlertidige restriktioner for den frie bevægelighed stadig er nødvendige set i lyset af dagens rapport. En ophævelse af restriktionerne nu giver ikke blot økonomisk mening, men ville også medvirke til at mindske problemerne med sort arbejde og proforma-selvstændighed, lød det i en pressemeddelelse fra Vladimir Spidla, da rapporten blev offentliggjort.
Flest fra Polen og Litauen
Rapporten siger som nævnt, at mobile arbejdstagere fra de nye EU-lande har ydet et ”betydeligt bidrag til vedvarende vækst i de senere år, fordi de har afhjulpet manglen på arbejdskraft uden at belaste velfærdsstaterne unødigt”, som det hedder i den danske oversættelse.
Man slår samtidig fast, at der ikke ”er mange tegn på, at arbejdstagerne fra de nye medlemsstater har fortrængt de lokale arbejdstagere eller presset deres lønninger ned i nævneværdigt omfang, heller ikke i de lande, hvor tilstrømningen har været størst, om end der været midlertidige tilpasningsproblemer i bestemte områder”, som det hedder.
Rapporten siger, at den gennemsnitlige befolkningsandel af statsborgere fra de nye EU-lande, som nu bor i EU-15, det vil sige de ”gamle” EU-lande, er steget fra 0,2 procent i 2003 til 0,5 procent i 2007. Størstedelen af de mobile arbejdstagere fra de nye EU-lande kommer fra Polen, Litauen og Slo-vakiet. Flest er rejst til Irland og Storbritannien.
For Danmarks vedkommende skønner rapporten, at antallet af indbyggere fra de nye EU-lande i samme periode er steget fra 12.000 personer til 25.000 personer. Til sammenligning bor der i Danmark godt 200.000 statsborgere fra lande uden for EU.
Overgangsordninger løber ud
Baggrunden for at rapporten kommer netop nu er, at EU-15, meget snart skal træffe afgørelse om overgangsordningerne skal fortsætte i det omfang, landene har overgangsordninger.
De nuværende overgangsordninger for Rumænien og Bulgarien udløber med udgangen af 2008, mens overgangsordningerne for otte af de 10 lande, der blev optaget i 2004, rinder ud 1. maj 2009.
Kommissionen konkluderer i sin rapport, at rapporten og dens bilag giver de enkelte medlemslande de nødvendige oplysninger, som er nødvendige for at genoverveje holdningen, før påbegyndelsen af anden fase af overgangsordningerne for Rumænien og Bulgarien.
Beslutning om at forlænge overgangsordningerne overfor Rumæ-nien og Bulgarien skal træffes inden nytår.
Kommissionen opfordrer samtidig til at overveje overgangsordningerne for de lande, der blev optaget i 2004. Kommissionen anbefaler også, at arbejdsmarkedets parter inddrages ”fuldt ud ved fastlæggelsen af disse beslutninger”.
Efter de første fem år efter de nye lande tiltræden, kan de enkelte lande kun opretholde overgangsordningerne i yderligere to år – og kun hvis der er alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet eller risiko for det. Der er frist frem til 30. april næste år at meddele kommissionen, hvis man ønsker overgangsordningerne fortsat i yderligere to år.
Danmark er blandt de lande, der har overgangsordninger for alle nye EU-lande. Danmark kræver arbejdstilladelse ved ansættelse i dansk virksomhed, med mindre virksomheden er overenskomst-dækket.