Voksne og studenter sidder på mesterlæren

Ny mesterlære boomer, men ordningen bruges af stærke unge og veluddannede voksne, og ikke af bogligt svage og tosprogede, som den var tiltænkt.

Ny mesterlære boomer med en stigning på 229 procent, men det er veluddannede voksne og unge med studenterhue, der går i mesterlære og ikke de bogligt svage unge og de tosprogede, der var målgruppen (Foto: Arkiv.)Ny mesterlære boomer med en stigning på 229 procent, men det er veluddannede voksne og unge med studenterhue, der går i mesterlære og ikke de bogligt svage unge og de tosprogede, der var målgruppen (Foto: Arkiv.)

Ny mesterlære boomer med en stigning på 229 procent, men det er veluddannede voksne og unge med studenterhue, der går i mesterlære og ikke de bogligt svage unge og de tosprogede, der var målgruppen, da undervisningsminister Bertel Haarder (V) lancerede mesterlæren i 2006.

På en af landets store tekniske skoler, Århus Tekniske Skole, fastslår praktikchef Finn Poulsen, at mesterlæren overvejende bruges af bogligt velfunderede unge og voksne. Sådan ser billedet også ud på blandt andet Odense Tekniske Skole og Ålborg Tekniske Skole, hvor Ny mesterlære heller ikke bruges af bogligt svage.

Gider ikke have bøvlet

Men Finn Poulsen mener, at mesterlæren er god og er kommet for at blive - den opfylder et behov.

- Men den rammer ikke den oprindelige målgruppe - bogligt svage unge. Groft sagt, vil virksomhederne ikke have bøvlet med at opdrage på de unge, siger han.

De nyeste tal fra skolen viser, at der er 136 i mesterlære, hvoraf de voksne sidder på omkring en tredjedel. Det er først og fremmest tømrerfaget, der trækker, efterfulgt af detailslagter og frisør.

Som skabt til voksne

Erhvervsvejleder på Århus Tekniske Skole Frode Underlien undrer sig ikke over, at Ny mesterlære er populær. Den er som skabt til voksne, der ofte kombinerer den med en voksenlærlingeaftale, hvor der er overenskomstmæssig løn under uddannelsen.

- Det er lettere at få merit for teorien. Hvis man for eksempel har en uddannelse i forvejen, kan man helt undgå at komme på skole, og i stedet tage hele læretiden hos arbejdsgiveren. Vi ser blandt andet både lærere, pædagoger, der går i mesterlære, siger han.

De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser en stigning i antallet af mesterlæreaftaler på landsplan fra 2006 til 2007 på 229 procent. Fra 445 til 1.465 aftaler. Det hører dog med, at mesterlæreaftalerne først blev en mulighed fra august 2006.

Haarder var advaret

3F's forbundssekretær Per Christensen understreger, at Ny mesterlære, der har samme mål og samme svendeprøve som den ordinære uddannelse, er en ganske udmærket ordning.

- Men vi advarede for længe siden om mulige problemer med at ramme målgruppen. Det er tydeligt, at Ny mesterlære ikke er løsningen for den store gruppe af svage unge. Dem skal der et helt anderledes og større fokus på, hvis regeringen skal nå sit mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse inden 2015, siger han.