Mesterlære-strid op i Folketinget
Flere og flere stærke unge og voksne i mesterlære får undervisningsministeren til at juble. Fuldstændig grotesk - ordningen er rettet mod bogligt svage, raser S, der nu vil have Haarder i samråd.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, finder det grotesk, at undervisningsministeren jubler over de stærke unges brug af mesterlære, og kalder nu Haarder i samråd. (Arkivfoto.)
Haarder: Hurra og herligt
- Det er herligt, at også voksne bruger mesterlæren. Elles ville de måske opgive at tage en uddannelse. Og kan man få flere bogligt stærke ind i mesterlæren, så siger jeg hurra. Det giver også hele erhvervsskoleområdet et bedre image. Og ordningen er jo også et løft til de svage, for de kan jo også bruge mesterlæren, siger Bertel Haarder.
Antorini: Grotesk jubel
Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Christine Antorini, kalder ministerens jubel for grotesk og malplaceret.
- Hele idéen med mesterlæren var at give de praktisk orienterede unge muligheden for en uddannelse, selvom vi var skeptiske i forhold til at nå målgruppen. Og så ender man med at lave en ordning for de stærke i stedet for - stik imod intentionerne. Og så jubler ministeren endda over det, siger hun.
Haarder og skoler uenige
Mesterlæren er boomet med flere hundrede procent, og der er indgået 2.240 mesterlæreaftaler siden starten i 2006. Bertel Haarder vurderer, at de færreste, der går i mesterlære, er veluddannede, stærke unge.
Men sådan ser det ikke ud på skolerne. Århus og Odense Tekniske Skoler topper ministeriets statistik over mesterlæreaftaler, og her er meldingen modsat. På Århus Tekniske Skole oplyser praktikchef Finn Poulsen, at mesterlæren overvejende bruges af bogligt velfunderede unge og voksne og ikke af bogligt svage unge.
Vil ikke røre mesterlære
Sådan ser billedet også ud på Odense Tekniske Skole og på Ålborg Tekniske Skole, der også er på ministeriets top ti over mesterlæreaftaler.
- De meldinger stemmer ikke overens med den vurdering, jeg har fået på landsplan. De tal vil jeg gerne se nærmere på, men jeg kunne ikke drømme om at begrænse adgangen til mesterlæren på nogen måde, siger Bertel Harder, der dog erkender, at han i sin tid "nok understregede for meget", at mesterlæren var for de bogligt svage.
Undergraver skolesystem
Christine Antorini fremhæver, at opgaven var - og er - at gøre noget ekstra for de svage.
- Det var grunden til, at vi i sin tid kunne gå ind for mesterlæren, siger Christine Antorini, der mener, at Bertel Haarder undergraver hele erhvervsskolesystemet, hvis styrke gennem mange år netop har været vekselvirkningen mellem skole og praktik.
- Nu fravælger flere og flere af de dygtige unge skolen og tager i stedet praktik hos arbejdsgiverne, der kan blive vænnet til, at de bare kan håndplukke de bedste elever uden om skolerne. Der er brug for et fælles uddannelsesmiljø, men det, der sker nu, er langt fra forliget, og det tager vi op med ministeren, siger Christine Antorini.
Rosset og de stærke
Hun afviser også, at de stærke unge i mesterlære giver erhvervsuddannelserne et bedre image.
- Tværtimod. Signalet er jo, at de ressourcestærke unge går direkte til mester og springer skolen over, og så kan "rosset" så tage uddannelsen på skolen. Der bliver skabt A- og B-hold, siger hun.