Mentorordning mindsker frafald
Mere end hver femte unge falder fra uddannelsen, men nogle af de tekniske skoler har fundet vejen frem og reduceret frafaldet kraftigt i 2007. Men der mangler penge - og en tidlig indsats i folkeskolen.
De steder, hvor man bruger en mentorordning, er man godt igang med at reducere frafaldet på de tekniske skoler. (Arkivfoto: Jens Bach) Frafaldet på erhvervsuddannelserne har i en årrække været meget højt, og cirka 20 procent af en ungdomsårgang får i dag ikke en kompetencegivende uddannelse. Men de steder, hvor man bruger en mentorordning, er man godt igang med at reducere frafaldet.
Som for eksempel på en af landets store tekniske skoler, Århus Tekniske Skole, hvor det i løbet af det seneste år er lykkedes at bringe frafaldet ned fra over 30 procent til 20 procent.
- Det går fortsat den rigtige vej med frafaldet, pointerer direktør Anette Lauridsen.
Mentorer mindsker frafald
- Vi har sat massivt ind med 48 mentorer, der tager sig af de svage. I vid udstrækning tosprogede, men også svage danske unge, der har sociale problemer. Vi har stort ledelsesmæssigt fokus på at fastholde de unge. Vi har fast tilbud om læse- og regnehjælp og psykologhjælp, og tiltagene virker, siger Anette Lauridsen, der pointerer, at den gunstige praktikpladssituation også medvirker, til at frafaldet daler.
Coaches virker
Formand for foreningen af skolelederne på de tekniske skoler, Lars Mahler, der også er direktør på Aalborg Tekniske Skole melder, også om dalende frafald, efter at skolen har sat massivt ind med elevcoaches.
Det er både lærere, der er uddannet til opgaven, men som noget nyt også 12 elevmentorer - stærke elever, der har meldt sig frivilligt til opgaven.
- Coaches og mentorer tager sig af både faglige og sociale problemer. Vi har 400 unge, der har henvendt sig til en coach med forskellige problemer. Uden coaches viser erfaringen, at cirka 80 procent - 320 af dem - var droppet ud. Det antal har vi fået halveret til 160, der er faldet fra, siger Lars Mahler.
Pengemangel = ond cirkel
Han efterlyser flere penge fra Bertel Haarder og regeringen til ordninger, der reducerer frafaldet.
- I dag er skolerne nødt til at tage pengene fra undervisningen. Det rammer undervisningen på mange skoler. Jo mere vi tager fra undervisningen, jo mindre tid er der til eleverne, jo flere problemer får de. Det er en ond cirkel, siger Lars Mahler.
Start i folkeskolen
3F forbundssekretær Per Christensen efterlyser også en økonomisk saltvandindsprøjtning og en øget indsats, der starter i folkeskolen.
- Endnu en gang har vi fået dokumenteret, at frafaldet fra erhvervsuddannelserne er uacceptabelt stort. En del af frafaldet skyldes, at de unge vælger forkert og så vælger om. Men realiteten er desværre, at næsten 20 procent ikke får kompetencegivende uddannelse, og det er et problem, siger han.
Se på forlig igen
Han understreger, at der skal gøres noget ved frafaldet her og nu.
- Det starter i folkeskolen - alt for mange af de unge er reelt ikke parate til ungdomsuddannelserne, når de er færdige med folkeskolen. Det er nødvendigt, at regeringen og partierne bag velfærdsaftalen igen ser på aftalen om erhvervsuddannelserne, som blev indgået i midten af 2006, siger han.
Der mangler penge
Han peger på, at der er aftalt en række forbedringer på erhvervsuddannelserne.
- Men desværre ser det ud til, at der ikke er afsat tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Både skolefolk og ungdomsforskere har peget på, at de høje ambitioner i aftalen ikke kan nås med de midler, der er afsat. Men nu, hvor finanslovsforhandlingerne er blevet udskudt på grund af valget, skal politikerne gribe muligheden for at give erhvervsuddannelserne den nødvendige økonomiske saltvandsindsprøjtning, siger han.