Ingen adgang uden det røde stempel
Gartnerne i Aalborg og specialarbejderne i Glostrup tænker ikke på eksklusivaftalen med SiD til daglig. Men kommer der folk ind uden medlemskab, bliver der ballade.
Stor eller lille, sort, hvid, ung eller gammel. Her kommer ingen ind uden gyldig kvittering med stemp-let SiD som modtager.
Sådan kunne der stå på porten foran den gamle bygning i udkanten af Aalborg, hvor ti ansatte på Buus og Co. Anlægsgartneri holder til.
Det samme kunne stå ved indgangen til det multinationale selskab Colgate-Palmolive i Glostrup, hvor 130 specialarbejdere er beskæftiget med at fremstille, pakke og lagre især vaskepulveret Dynamo.
Fælles for de to ellers forskellige virksomheder er, at de har indgået en overenskomst med SiD, der indeholder en eksklusivaftale. Virksomhederne har altså accepteret, at ingen ansættes til ufaglært arbejde uden om SiD.
Kaj Jørgensen, fællestillidsmand for de 130 mand på Colgate, er glad for eksklusivaftalen. Den skaber ro, fællesskab og gør det lettere at forhandle med ledelse og ansatte. Men egentligt burde den ikke være nødvendig, mener han.
- Jeg har aldrig nævnt til nye folk, at vi har en eksklusivaftale - og aldrig brugt den. Når der kommer nye folk, så siger jeg, at her i klubben gør vi sådan og sådan - og du skal være med i fagforeningen, siger Kaj Jørgensen.
Han kan ikke nikke genkendende til, at yngre generationer ikke bryder sig om det tvungne fællesskab.
- Hvis jeg spørger de unge her på arbejdspladsen, så er der ikke én, der har noget imod fagforeningen. De er glade for den, fordi de ved, at de betaler til en forsikring, og de forventer så til gengæld at få en god service. De identificerer sig med klubben herude. Det er faktisk det vigtigste. Det er vores sted.
Han møder dog sure miner over kontingentet, som også er for højt efter fællestillidsmandens mening. Men de forsvinder trods alt, når Kaj Jørgensen får fortalt, hvad de ansatte får for pengene.
- Jeg kan spørge, hvad de fik i timen tidligere. Der fik de måske 96 kroner - og her får de 124. Hvis man så deler kontingentet ud på timerne, så er det ikke ret meget. Og så er der fuld løn under sygdom, pension og så videre. "Og så vil du komme her og nasse", siger jeg! - og så er der sgu ikke nogen problemer, forklarer Kaj Jørgensen overbevisende.Vigtigt at vi holder sammen
Helt så højt går tonerne ikke på anlægsgartneriet i Aalborg. Der er heller ikke en fællestillidsmand, men en sikkerhedsrepræsentant, Gunnar Thrane. Før han fik job i gartneriet, var han med i en anden fagforening. Men der fik han ikke lov til at blive.
- Jeg syntes da, at det var lidt træls dengang, men i dag har jeg det fint med det. Jeg synes, det er vigtigt, at vi holder sammen - især i disse tider med den her regering, siger Gunnar Thrane.
De fleste af hans kolleger har da heller ikke meget at indvende imod aftalerne. Det er heller ikke noget, de tænker meget på i hverdagen. Selv om en enkelt eller to synes, at prisen i form af kontingent er lige lovlig høj. Men de er helt på linje, når spørgsmålet lyder, om de vil acceptere, at der kommer folk uden medlemskab.
- Nej, så bliver der ballade, lyder det enigt.
Teddy Jørgensen, der ejer Buus og Co., accepterer eksklusivaftalerne, men elsker dem ikke.
- Når de er nødvendige, er det fordi, I sælger varen for dårligt. Jeg kan jo heller ikke lave eksklusivaftaler med mine kunder, siger Teddy Jørgensen, da han stikker hovedet indenfor hos de ansatte, som får en sodavand efter en hård, kold dags arbejde.
Men modstanden stikker øjensynligt ikke så dybt. Han er helt med på, at der skal være en overenskomst og orden i forholdene. Han er da også mere træt af noget helt andet.
- De uorganiserede arbejdsgivere, som ikke giver deres ansatte samme vilkår. Det er unfair konkurrence, siger Teddy Jørgensen.De skaber ro
Hos tandpastagiganten Colgate har ledelsen ikke lyst til at deltage i et interview, men tillidsmanden har ikke indtryk af, at eksklusivaftalerne er hadet. De skaber nemlig ro.
- Hvis der er behov for at klappe en bagi - så henvender de sig til mig, og så går jeg til medarbejderen og siger, at nu er de sgu sure deroppe. Så får vi det på plads - det er det, man skal bruge hinanden til, siger Kaj Jørgensen.
Han tvivler stærkt på, at loven imod eksklusivaftaler bliver gennemført, og sker det alligevel, vil det ikke ændre på politikken på Colgate, bedyrer han.
- Der kommer stadig ikke nogen herind, uden at de er medlem af en fagforening. Det er 100 procent sikkert. Der kommer heller ikke nogen, der vil være medlem et andet sted. Vi siger SiD - det er vores husforsikring, forsikrer Kaj Jørgensen.
Og dukker der uorganiserede op på fabrikken en dag, vil folk sidde ned, indtil de er ude igen.
- De vil ikke have, at nogen kommer og får mere i timen, fordi de sparer kontingentet. Og sådan tror jeg, det vil blive over hele landet. De vil strejke ad helvede til, siger Kaj Jørgensen.