Ny sag om misbrug af ledige

Billig kommunal rengøring i Hjørring udført af ledige på kontanthjælp vækker harme. Bodum-lignende aktivering er ikke lovlig, blot fordi det handler om rengøring, siger 3F.

- Vi har fire afgørelser i den såkaldte Bodum-sag, hvor aktiveringsprojekter i otte kommuner blev erklæret ulovlige og konkurrenceforvridende af de lokale arbejdsmarkedsråd. Jeg kan ikke se at der er noget som helst, der adskiller Bodum-sagen fra Hjørring Kommunes rengøringsprojekt, siger Ellen Lykkegaard, der er formand for 3F's offentlige gruppe.- Vi har fire afgørelser i den såkaldte Bodum-sag, hvor aktiveringsprojekter i otte kommuner blev erklæret ulovlige og konkurrenceforvridende af de lokale arbejdsmarkedsråd. Jeg kan ikke se at der er noget som helst, der adskiller Bodum-sagen fra Hjørring Kommunes rengøringsprojekt, siger Ellen Lykkegaard, der er formand for 3F's offentlige gruppe.

En ny sag om misbrug af kontanthjælpsmodtagere er kommet for dagen i Nordjylland.

Her har Nordjyske Stiftstidende afdækket, at Hjørring Kommune tilbyder rengøring for pensionister og børnefamilier til en timepris på 36 kroner - næsten 100 kroner billigere i timen end hvis overenskomstansatte rengøringsassistenter skulle udføre opgaverne.

Projektet, der kaldes familieservice, er netop blevet indklaget for det regionale arbejdsmarkedsråd i Nordjylland af Enhedslisten.

Og alt tyder på at projektet er i klokkeklar modstrid med reglerne om, at kommuner ikke må sende aktiverede ledige i arbejde til en pris, der ligger langt under den pris private firmaer tager for tilsvarende opgaver.

En pendant til Bodum-sagen

- Vi har fire afgørelser i den såkaldte Bodum-sag, hvor aktiveringsprojekter i otte kommuner blev erklæret ulovlige og konkurrenceforvridende af de lokale arbejdsmarkedsråd. Jeg kan ikke se, at der er noget som helst, der adskiller Bodum-sagen fra Hjørring Kommunes rengøringsprojekt. Reglerne er ikke anderledes, blot fordi det handler om en kommunal serviceopgave som rengøring, siger Ellen Lykkegaard, der er formand for 3F's offentlige gruppe.

Hun vurderer, at Hjørring Kommunes aktiveringsprojekt langt fra er enestående.

- Kommunerne er ramt af krav om besparelser. Men kreative løsninger, hvor man lader ledige udføre arbejde, der burde udføres af fastansatte, gør kun problemerne med ledighed værre. Det gælder ikke mindst i Nordjylland, hvor ledigheden er høj i forvejen, siger gruppeformanden.

Vil undersøge misbrug

Ellen Lykkegaard varsler, at 3F's offentlige gruppe nu vil kigge nærmere på kommunernes brug af ledige på kontanthjælp inden for rengøringsbranchen.

- I forvejen er flere kommuner på kant med loven i forbindelse med ansættelser af ledige med løntilskud inden for rengøring. Når man oven i den trafik laver aktiveringsprojekter, forstærkes også det problem, siger Ellen Lykkegaard.

Hun henviser til, at blandt andre Hjørring Kommune ligger højt i statistikken over brug af ledige med løntilskud inden for rengøring.

En undersøgelse på baggrund af de kommunale lønstatistikker, foretaget af 3F's arbejdsmarkedspolitiske sekretariat i januar 2005, påviste at Hjørring, Sæby, Hirtshals, Hals og Læsø Kommuner alle har mere end 10 procent ansat med løntilskud blandt de kommunalt ansatte rengøringsassistenter i det nordjyske område.

Aalborg var for billig

For kort tid siden var Aalborg Kommune i Konkurrencestyrelsens søgelys på grund af et lignende projekt.

Konkurrencestyrelsen gav Aalborg Kommune en række påbud om, at prisen for rengøring skulle fastsættes på markedsvilkår.

I samme sag, der blandt andet handlede om misbrug af kontanthjælpsmodtagere, rettede Folketingets Ombudsmand stærk kritik af Nordjyllands Arbejdsmarkedsråd og AF, fordi en klagesag om misbrug af ledige ikke blev behandlet efter bogen.

Opgørelse over rengøringsassistenter i løntilskudsjob.

Opgørelse over rengøringsassistenter i løntilskudsjob.