Langtidsledige tredoblet i 3F

3F's medlemmer er nu dobbelt så hårdt ramt af langtidsledighed som danskerne generelt. Langtidsledighed skal bekæmpes med uddannelse, siger 3F-formand.

Antallet af langtidsledige medlemmer af 3F blev næsten tredoblet i 2009 sammenlignet med året før. I 2009 var over 9.000 medlemmer af 3F langtidsledige. I 2008 var det kun godt 3.000.Antallet af langtidsledige medlemmer af 3F blev næsten tredoblet i 2009 sammenlignet med året før. I 2009 var over 9.000 medlemmer af 3F langtidsledige. I 2008 var det kun godt 3.000.

Antallet af langtidsledige medlemmer af 3F blev næsten tredoblet i 2009 sammenlignet med året før. I 2009 var over 9.000 medlemmer af 3F langtidsledige. I 2008 var det kun godt 3.000.

3F's medlemmer er dobbelt så hårdt ramt af langtidsarbejdsløshed som danskerne generelt. Blandt alle ledige danskere er 18 procent langtidsledige. I 3F har over 30 procent været ledige så længe, at de er langtidsledige.

Langtidsledighed betyder, at man har været ledig i mere end 9,5 måneder i løbet af et år.

Samtidig viser tal fra 3F, at yderligere 13.000 medlemmer risikerer at blive langtidsledige: De har nemlig været ledige i mellem seks og ni måneder. Og bliver dermed langtidsledige om kort tid, hvis ikke de får et arbejde .

Bekæmpes med uddannelse

Tallene foruroliger 3F's formand Poul Erik Skov Christensen.

- Hvis man bliver ledig, er det afgørende, at man kommer hurtigt i arbejde igen, inden det får både økonomiske og personlige konsekvenser. For 3F er løsningen klar: Langtidsledighed skal bekæmpes med uddannelse, siger 3F-formanden.

Han henviser til, at mange af de langtidsledige er industriarbejdere. Samtidig viser flere analyser, at der i fremtiden forsvinder mange ufaglærte job, mens der samtidig bliver mangel på faglært arbejdskraft.

Hen på foråret har beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) bebudet en pakke til bekæmpelse af langtidsledighed.

- Det er der et kæmpe behov for. Og gid, at ministeren denne gang har en ægte vilje til at gøre noget ved det, så det ikke ender i små-justeringer, der ingenting rykker alligevel, siger Poul Erik Skov Christensen.

I øvrigt viser 3F's ledighedstal for januar måned et lille fald i ledigheden fra 10,3 til 9,8 procent. Det er fjerde måned i træk, at ledigheden i 3F ligger og svinger helt oppe omkring de 10 procent, dog med en svagt faldende tendens.

Se 3F-notat om langtidsledigheden her

Se 3F-notat om langtidsledigheden her