Magtdeling med mange uafklarede spørgsmål
De stridende parter i Zimbabwe har lavet en aftale om magtdeling, men der er ingen plan for løsning af de ekstreme politiske, økonomiske og humanitære problemer, mener fagbevægelsen i landet.
Oppositionsleder Morgan Tsvangirai har indgået en aftale med Zimbabwes præsident, Robert Mugabe. Nu venter befolkningen spændt på, hvordan den fungerer. (Foto: Scanpix)
Zimbabwes to dødsfjender, lan-dets hersker siden uafhængigheden Robert Mugabe, og hans udfordrer gennem en halv snes år Morgan Tsvangirai er blevet enige om at dele magten. Det sker tre måneder efter anden runde i et præsident-valg, hvor Mugabe var eneste kandidat, fordi Tsvangirai forinden havde trukket sig i protest mod drab og voldelige overgreb mod tilhængere af hans MDC-parti.
Under ledelse af den snart forhenværende sydafrikanske præsi-dent Thabo Mbeki lykkedes det at forhandle en aftale på plads, som deler magten med Mugabe som præsident og Tsvangirai som premierminister.
Men næppe var blækket tørt og de mange statsledere rejst hjem fra ceremonien i Harare, hvor aftalen blev underskrevet, før de første problemer viste sig.
Ganske vist havde man i aftalen fordelt antallet af ministre: 15 til Mugabes Zanu-PF, 13 til Tsvangirais MDC og tre til en MDC-udbrydergruppe. Men man havde ikke i aftalen ikke taget stilling til hvorledes ministerierne skulle fordeles. Begge parter gør krav på nøgleministerier som finansministeriet, forsvarsministeriet, indenrigsministeriet (med kontrol over politi og sikkerhedsstyrker) og informationsministeriet.
Fagforbund er skeptisk
Iagttagere undrer sig over, at man har lavet en aftale uden at få så afgørende elementer på plads – og frygter, at aftalen enten bryder sammen eller at Mugabe blot fortsætter sit styre nu blot med en stranguleret opposition.
Tsvangirai har en baggrund som fagforeningsmand, senest som generalsekretær for landsorganisationen ZCTU, Zimbabwe Congress of Trade Unions. ZCTU er imidlertid alt andet end imponeret af aftalen mellem Mugabe og Tsvangirai. I en udtalelse hedder det, at aftalen er meget langt fra ZCTU’s forventninger. Man betragter det som en magtdeling mellem to partier uden løsning af de problemer, som har forvoldt de økonomiske og politiske pro-blemer.
ZCTU noterer sig, at pro-cessen i forbindelse med magtdelingen var uden deltagelse af civil-samfundet, hvilket ikke giver aftalen troværdighed. ZCTU betragter aftalen som midlertidig, idet den ikke bygger på en demokratisk proces og et frit valg. Organisationen mener, at dialog med alle i Zimbabwe er den eneste vej ud af politiske og økonomiske katastrofe.
Verdenssamfundet: Vent at se
Mugabe og Tsvangirai kalder begge samarbejdet nødvendigt, men deres tilgang er meget forskellig. Mugabe har overfor tilhængere kaldt samarbejdet en ydmygelse, som skyldtes dårlig forberedelse i forbindelse med præsident- og parlamentsvalget i marts. Tsvangirai prøver med samme retorik som i sin tid Nelson Mandela og behovet for samarbejde og forsoning at forene det splittede land og få udlandet til at hjælpe - frem for retsforfølgelse af Mugabe for hans åbenlyse involvering i overgreb på civilbefolkningen.
Tsvangirai har allerede appelleret til verdenssamfundet, herunder Verdensbanken og IMF, om hjælp og om at få hævet de økonomiske sanktioner, som EU og USA gen-nem flere år har rettet mod Zimbabwe.
Indtil videre er reaktionerne forbeholdne. Man har indtaget en ”vent og se-attitude” på trods af en katastrofal situation, hvor 80 procent er arbejdsløse, hvor fem af landets 12 millioner indbyggere har behov for fødevarehjælp – og hvor inflationen er på over 11 millioner procent – eller 30.000 procent om dagen!
Dansk NGO-støtte
Danmark har dog signaleret støtte allerede nu. Udviklingsminister Ulla Tørnæs har bevilget ekstra 40 millioner kroner til Zimbabwe i år. De fordeles med 15 millioner til fødevarehjælp, fem millioner til Verdensbanken og ca. 20 millioner til NGO-bistand til støtte til danske og zimbabwiske NGO’ers arbejde til inddragelse af civilsamfundet i forbindelse med demokratiserings-processen.
- Fra dansk side er vi parate til at intensivere vores engagement i Zimbabwe. Vi vil følge udviklingen tæt og løbende og gradvist tilpasse vores indsats efter forholdene i landet. Det er i denne proces vigtigt, at det internationale samfund - sammen med overgangsregeringen i Zimbabwe - arbejder for en koordineret tilgang. Vi skal alle trække i samme retning og opnå størst mulig synergieffekt. Dan-mark vil aktivt deltage i bestræbelserne herpå, siger udviklingsministeren.
Danmark var tidligere en af verdens store donorer i Zimbabwe, men Mugabes overgreb på demokrati og menneskerettigheder fik i 2002 Danmark til at lukke sin am-bassade og afvikle den direkte støtte til Zimbabwe. De senere år har der kun været ydet indirekte støtte gennem NGO’er.
3F yder gennem et Danida-finansieret udviklingsprojekt for hele det sydlige Afrika støtte til en del af fagbevægelsen i Zimbabwe.