LO efterlyser ny konfliktstrategi
De traditionelle kampmidler er ikke effektive i restaurationsbranchen, erkender LO's nye formand, Harald Børsting. Uanset at juraen er i orden, vil LO i reglen stå i rollen som Goliat, og danskerne holder helst med David.
- Vi har efterhånden lært det på den hårde måde: Fra La Cabana i Herning over Nyhavn og nu til Nørrebro. Restaurationsområdet er utrolig svært at ramme med de traditionelle midler. Noget af det vi skal overveje er at forsøge at vinde kampene indefra i stedet for udefra, siger LO's nye formand, Harald Børsting. (Foto: Arkiv) Konflikt og sympatikonflikt er fagbevægelsens traditionelle kampmidler, når det handler om, at få en virksomhed til at indgå overenskomst. De virker i industrien, byggeriet og transportsektoren, hvor overenskomstdækningen i forvejen er høj. Men de har vist sig ineffektive i servicesektoren og især restaurationsbranchen.
Det erkender LO's nye formand, Harald Børsting, som efterlyser en ny strategi, når det gælder om at få tegnet flere overenskomster i blandt andet den branche.
- Vi har efterhånden lært det på den hårde måde: Fra La Cabana i Herning over Nyhavn og nu til Nørrebro. Restaurationsområdet er utrolig svært at ramme med de traditionelle midler. Noget af det vi skal overveje er at forsøge at vinde kampene indefra i stedet for udefra. Bruge medlemmerne og sikre, at man kan få organiseret flere, inden man fokuserer på overenskomster. Dermed tror jeg, der vil være langt støre chance for at få anstændige overenskomster, siger han.
LO-formandens udtalelser er led i et større interview, der bringes i Fagbladet først i det nye år. Interviewet er lavet, inden dagens dom i Nørrebro-sagen.
Goliat og David
I store dele af offentligheden vil fagbevægelsen altid stå i rollen som Goliat, mens danskerne helst vil holde med David, den selvstændige erhvervsdrivende, mener Harald Børsting.
- Offentlighedens oplevelse er utroligt svær at håndtere, fordi man altid vil tage parti for den lille mand. Desuden er folks generelle viden om arbejdsmarkedet meget lille. Hvis der var 90 procent overenskomstdækning, kunne folk godt forstå, at de sidste 10 procent ikke skulle slippe billigere. Men vores argumenter virker ikke, når restaurationsbranchen i forvejen er så ringe overenskomstdækket, som den er. Vi kan blive bedre til at håndtere det i offentligheden, men selv det tror jeg ikke er nok, siger han.
Har gjort det godt
Harald Børsting mener egentlig, at man i 3F og arbejdsgiverforeningen Horesta har været gode nok til at tilpasse overenskomsten, så den passer til branchen. For eksempel lykkedes det i sin tid at få McDonald's til at tegne overenskomst – som et at få steder i verden.
- Men det var også en stor udenlandsk koncern, så der havde du ikke det samme storebror-lillebror problem. Uanset om man har retten på sin side, er man nødt til at tænke på, hvordan folk opfatter det, man gør. Vi kan ikke undvære konfliktvåbenet. Det kan bare ikke altid stå alene.