Vismænd skruer op for krisen

Spådom: Lav vækst, flere ledige og færre job. De danske vismænd ser nu langt mere dystert på fremtiden end i foråret. 3F kræver indsats for ufaglærte, fordi de betaler den største regning for nedturen.

Nedturen fortsætter. De økonomiske vismænd ser lav vækst, flere ledige og færre job de kommende år.Nedturen fortsætter. De økonomiske vismænd ser lav vækst, flere ledige og færre job de kommende år.

Spåkoner, orakler og vise mænd er altid blevet brugt, når der skal søges håb i mørke tider. Men håb er der ikke meget af hos de såkaldte vismænd, der står i spidsen for Det Økonomiske Råd.

Det består af økonomer og eksperter, der rådgiver regering og Folketing. Og her er sortsyn så langt, øjet rækker.

Rådet forudser, at de næste år byder på lav vækst, endnu flere ledige og færre job. I forhold til juni er vismændene blevet endnu mere pessimistiske. Nu spår de, at der netto vil være 128.000 ledige i 2013. Det er en stigning på 18.000 i stedet for det fald på 6.000, der blev spået i juni.

Spark til væksten

Rådets prognose kom få timer før, den ny regering skal præsentere sin første finanslov.

Her er der lagt op til, at dansk økonomi får en vækstpakke på 17,5 milliarder. Det initiativ får delvis ros fra vismændene. Men vækstpakken skal ikke stå alene, hvis man spørger 3F's forbundsformand Poul Erik Skov Christensen.

Han sidder med i Det Økonomiske Råd. Og han peger på, at det er de ufaglærte, der betaler den højeste pris for krisen. Dels fordi de mister flest job. Dels fordi nedsabling af efterlønnen og andre besparelser rammer ufaglærtes muligheder.

Mindre ulighed

3F peger på, at uddannelse er en del af løsningen.

- Titusindvis af ufaglærte risikerer at stå uden arbejde. Også på den anden side af krisen. Så løsningen er også uddannelse. Det handler om at bruge tiden fornuftigt, hvis man står uden arbejde, siger Poul Erik Skov Christensen.

Han peger på, at uddannelse til ufaglærte kan virke som en mirakelkur. Uddannelse giver bedre mulighed for job, og uddannelse betyder højere løn. Det giver mindre ulighed, og der er flere penge til statskassen, når løn og skattebetalinger stiger, og når perioder uden arbejde bliver færre og kortere.